torsdag den 18. februar 2016

Pilgrimsspor langs Jakobsvejen

Langs Canmino Frances har pilgrimme igennem århundrede efterladt små "hilsner" til de pilgrimme, der kom efter dem.
Det er ikke til at vide, hvem der er den/de første der lægger en sten, sætter et kors eller på anden måde forsøger at illustrerer for efterfølgende pilgrimme, at Her har der gået en pilgrim før dig.
Det mest kendte sted på Camino Frances er uden tvivl
jernkorset kort efter Rabanal før den gamle ridderby Ponferrada, hvor pilgrimme i flere hundrede år har lagt en medbragt sten fra deres hjemstavn, som skulle symbolisere, at pilgrimmen med vandringen til Santiago efterlod den tunge del af livets bagage bag sig for at tage hul på et - om ikke nyt, så - bedre liv. Men her i de seneste år ti har andre pilgrimme efterladt sig spor i form af små kors eller sten på sten forskellige steder på Camino Frances. Et af de seneste eksempler er hegnet omkring Santiagos nye lufthavn, der ved anlæggelsen betød, at pilgrimmene skulle en pæn stor omvej uden om den nye lufthavn, før det kendte Monte do Gozo blev nået, og hvor Santiagokatedralen var i sigte.
I de få år, der er gået, er hegnet omkring lufthavnen blevet forsynet med en masse små - og lidt større - kors sat sammen af grene i forskellige kreative former.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar