Den nye tyske "Ich bin dann Mal Weg" er ikke nogen dårlig film, men i følge denne artikels forfatter har den flere skønhedsfejl.
Så fik jeg set den nye tyske pilgrimsfilm "Ich bin dann Mal Weg", som pt. går i flere biograffer i stort set alle større tyske byer, og som allerede nu har placeret diverse tyske pilgrimsguide til Camino Frances på bestsellerlisterne i Tyskland. Så min overskrift fra i går: "Tyskerne kommer", vil højst sandsynligt komme til at holde stik på Camino Frances i næste pilgrimssæson.
Og hvordan synes jeg så om filmen, der generelt har fået gode anmeldelser i Tyskland. Det forsøger jeg at give et bud på herunder:
Filmen bygger på en pilgrimsberetning fra den tyske komiker Hape, Hans Peter Kerkeling, der gik Camino Frances i 2006, og efterfølgende skrev en bog om sine oplevelser. Filmen er lavet som en spillefilm. Handlingen kort: Hape falder om af stress under en optræden for et stort publikum, indlægges med udrykning, og læger anbefaler efterfølgende en pause fra scenen. Hape keder sig grusomt og beslutter sig for at gå fra Saint Jean Pied de Port til Santiago selvom konen siger, at han ikke er "rigtig klog". Han vil samtidig prøve at holde op med at ryge, hvilket - i følge filmen - ikke rigtig lykkes. Han drager af , og der er en del muntre scener fra hans start i Saint Jean Pied de Port, hans første vabel, "snyd" med bus og bil, indtil han efter Vieana mellem Los Arcos og Logrono begynder at gå hele vejen. Trods al verdens problemer gennemfører han pilgrimsvandringen, og vi følger hans venskaber undervejs med to kvinder, hvis begrundelser for at gå Caminoen, vi også får, ligesom der er en flere flashback til Hapes barndom og opvækst hos en elsket mormor.
Jeg var ikke så negativ på forhånd overfor filmen, som jeg tidligere har været overfor pilgrimsfilm, allerede før jeg havde set dem - både da Bertelsen var på Caminoen i DR-TV, og da Martin Sheen gik "the Way" i en amerikansk film, var jeg efter foromtalerne sporet negativt ind på forhånd, men blev i begge tilfælde positiv overrasket. Både Bertelsen og The Way var fiktion, sådan at forstå, at Bertelsen ikke gik meget andet end nogle få kilometer, men spillede, at han gjorde det, mens The Way var en ren opdigtet historie. I begge tilfælde blev jeg positivt overrasket, selvom ikke mindst the Way havde nogle fuldstændig urealistiske sidehistorier om sigøjnerliv langs Caminoen koblet på. Begge film - både spillefilmen og serien med Bertelsen - havde en snert af noget autentisk Camino over sig.
Det samme kan man sige om "Ich bin dann Mal Weg", selvom jeg også har en del "rysten på hovedet" her. Hvorfor render Hape rundt i flere dage i Pyrenæerne af helt andre stier end den autentiske for pludselig at være i Pamplona - unødvendigt. På store dele af ruten er stien ikke den rigtige, men en til lejligheden, fundet lokalitet. Hvorfor det ? Hape går sin pilgrimsvandring i 2006 - også i følge bogen, filmen bygger på. Jeg gik den franske rute "Camino Frances" samme år og af samme vej/sti, som filmen forsøger at vise. I filmen er han på store strækninger mutters alene på vejen og støder kun meget lejlighedsvis ind i andre pilgrimme. Der vises endvidere panoramaer fra luften, hvor han er helt alene på stien. Det var helt urealistisk - i 2006, hvor der hver eneste dag i hele sommerhalvåret var flere hundrede på hver etape af Camino Frances. Samtidig ser vi nogle pudsige skift til kendte pilgrimsbyer på ruten, hvor der pludselig er pilgrimme over alt.
Det er endvidere tydeligt, at Hape ikke kan lide herberger med sovesale. Han bor stort set hver nat på hotel, og det "undskylder" han med to scener fra sovesale, der er en vild parodi på et herberg. Første scene med slagsmålslignende scener om sengepladser og senere en grotesk scene med væggelus og pilgrimme, der genere hinanden. I det virkelige pilgrimsliv er der langt fra altid idyl på sovesalene, hvor man ofte hører snorken, ligesom jeg har oplevet få pilgrimme, der syntes, at de skal bruge deres telefoner midt om natten, men generelt er de fleste pilgrimme hensynsfulde og hjælpsomme på herberger, der ofte er fyldt til bristepunktet. Har man - som Hape i filmen - trang til at sove på hotel, er det for mig helt ok, men jeg forstår ikke scenerne i filmen om sovesalene med mindre, at de skal opfattes som komiske, hvilket filmen i det store hele ikke er - tværtimod er filmen rimelig seriøs, når det gælder beskrivelsen af de pilgrimme, som vi kommer tæt på. Hape selv er meget åben i sin beskrivelse af hans forhold til Gud og Kristendom, hvor han oven i købet slutter af med, at han har mødt Gud undervejs og opfatter sig selv som kristen.
Hvis man ser traileren til filmen, får man indtryk af, at filmen ligger i forlængelse af Hapes professionelle liv som komiker, men den holder ikke. Det er faktisk - som allerede nævnt - en rimelig seriøs film om en mand og hans søgen efter en mening med livet, samt nogle sidehistorier om andre pilgrimme (kun kvinder), som ligeledes viser, at der er mange - ofte dybt personlige - grunde til at tage rygsækken på og bevæge sig afsted af Camino Frances. Og dette viser filmen udmærket. Så alt i alt en positiv oplevelse med lidt groteske skønhedsfejl.
Og jeg har en beklagelse. Jeg kan ikke omskrive "Ich bin dann Mal Weg" til dansk. Jeg har spurgt tyske venner, der er bosiddende her i landet, men de melder også pas. Det samme gør en meget kompetent tysklærer. Så har du kendskab til tysk, og kan give mig en en god omskrivning af titlen til dansk, siger jeg: mange tak.
Og her en opdatering
Nu er jeg gået !
Nu er jeg gået !Ja, sådan tror jeg, at man bedst kan omskrive filmens titel til dansk. Og det mener jeg, fordi jeg har fået en mail fra en nær tysk ven, Günther, som godt nok ikke er dansktalende, men som har givet følgende forklaring på "Ich bin dann Mal Weg" : „Ich bin dann mal weg" bedeutet: „Ich bin dann mal weg gegangen“ oder: „ich bin dann mal verschwunden“ oder „Ich bin dann mal nicht mehr bei dir“, oder : „Ich bin dann mal nicht mehr hier, nicht mehr an diesem Ort“, oder: „Ich bin dann mal woanders“.
Så selv om ordet weg - altså sprogligt spiller på Weg/Jacobsweg/Camino betyder det altså her Væk. Direkte oversat - altså noget med: Denne gang går jeg væk. Og det omskriver jeg altså til. Nu er jeg gået!
Kære Günther: Tusind tak for hjælpen. Hvis andre har et bedre forslag til en dansk titel, er de stadig velkommen ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar