lørdag den 2. juli 2016

Svært at finde overnatning i Pamplona under tyreløbet

Skal du snart på Caminoen/ Camino Frances så vær opmærksom på tyreløbene i Pamplona i juli.
Hvert år i starten af juli er det mere end svært at bevæge sig rundt i de små snævre gader i Pamplonas indre by, der i over en uge kun drejer sig om Tyreløb i gaderne. I år er de sat til at vare fra onsdag, den 6. juli til fredag, den 15. juli. For nogle pilgrimme er det en ekstra oplevelse, når gaderne er fyldt af glade feststemte mennesker og nogle få forvirrede tyre, der ind imellem får "held til at løbe en ungersvend ned", for andre pilgrimme er det en oplevelse og et besvær med at finde overnatning, de gerne vil være foruden. Priserne stiger i dagene med tyreløbet, og hvert år kommer flere unge mænd alvorligt til skade eller i værste fald slået ihjel.
( Foto fra tyreløbet i 2015) For pilgrimme, der helst vil undgå al hurlumhejet, er det muligt at finde overnatning umiddelbart før Pamplona, og så gå gennem byen tidligt om morgenen, hvor der er færrest mennesker på gaden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar