fredag den 8. juli 2016

Over 39.000 pilgrimme i juni

Med en stigning på 18 % i juni i år i forhold til juni 2015 fortsætter den eksplosive stigning i pilgrimsvandring til Santiago
Det blev til 39.079 santiagopilgrimme i juni i år, hvoraf "kun" 36 % var Spaniere. Antallet af Spaniere, der går til Santiago er ikke faldende, men der kommer nu så mange pilgrimme fra store dele af verden, at spaniernes procentvise andel falder. Næsten hver 10., nemlig 9,6 %, af santiagopilgrimmene i juni var italienere, 8,5 % var tyskere, 8,2 % kom fra USA, mens 5,5 % var portugisere.
I alt er det i første halvår af 2016 blevet til 101.068 pilgrimme mod 92.574 i de første seks måneder af 2015. Det er en stigning på over 9 %. Da juli og august traditionelt er de helt store pilgrimsmåneder, tyder meget på at det samlede antal santiagopilgrimme i 2016 kommer meget tæt på 300.000 pilgrimme. Intet tyder på at pilgrimstrenden er faldende - tværtimod.
Når der kommer flere oplysninger vil jeg fortælle lidt om, hvilke pilgrimsruter, der pt. er mest populære.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar