tirsdag den 19. juli 2016

Den gamle Camino de Santiago

Der gik over 100 år før Den franske rute/Camino Frances var den mest brugte pilgrimsvej til Santiago.
"Den rigtige Camino" / Den gamle Camino (El Viejo Camino de Santiago) eller El 'Camino Olvidado' de Santiago, som den vist officielt hedder var i begyndelsen (800- og 900-tallet) den mest brugte rute, efter at den første Camino, Camino Primitivo (Oviedo-Santiago) kun var blevet brugt som pilgrimsvej forholdsvis få gange.
I over 100 år efter, at Apostlen Jakobs grav i begyndelsen af 800-tallet var blevet lokaliseret gik de fleste pilgrimmene - ikke som i højmiddelalderen og op til i dag af Camino Frances, men af en anden vej fra Bilbao til Villa Franca og derfra af Camino Frances over bjergene og ind i Galicien til Santiago. Denne gamle pilgrimsvej mistede sin aktualitet, da den franske biskop Godescalc af Le Puy i vinterhalvåret 950/951 gik frem tilbage over Pyrenæerne ( ca 1.500 km hver vej) til Santiago og satte en ny pilgrimsbevægelse i gang. Med biskop Godescalc begyndte pilgrimme fra hele Frankrig, der var Europas ubetingede folkerigeste land, samt pilgrimme fra resten af det kristne Europa i tusindvis at gå mod Santiago, og hvormed de samtidig blev en del af presset mod det mulimsk besatte Spanien, reconquista, i gang. (Reconquist er den spanske betegnelse for den langsomme generobring af Spanien fra muslimer).
Nu er ruten mellem Bilbao atter i brug under to navne El Viejo Camino de Santiago og El 'Camino Olvidado' de Santiago. Og med de øvrige 33 officielle Camino de Santiago, der efterhånden er i selve Spanien, er der snart gule pile, hvor i landet man er, som viser - dem der vil - vej til Santiago.
Du kan læse mere om denne rute på følgende hjemmesider: http://elcaminoolvidado.blogspot.com/20 ... amino.html , samt: http://rsas0010.blogspot.com.es/2013/02 ... bonar.html