mandag den 20. juni 2016

Spansk politi finder forsvundet pilgrim

En del pilgrimme alarmere politiet, så snart de ikke hører fra en pilgrimsven.
Mordet på den amerikanske santiago-pilgrim, Denise Thiem, i april 2015, har betydet en ændring i mange pilgrimmes adfærd på Camino Frances. Det spanske politi, Guardia Civil, er blevet kontaktet flere gange dette forår af nervøse pilgrimme, der ikke har hørt fra en medpilgrim, ligesom politiet er massivt mere til stede langs Camino Frances end set tidligere. Her i lørdag var der således i følge avisen, El Mundo, sat en større eftersøgning i gang, fordi en kvindelig tysk pilgrim ikke var mødt frem i Carrión de los Condes, hvor hun havde en aftale fra dagen før om at mødes med nogle tyske pilgrimsvenner.
Politiet satte en eftersøgning i gang, og de fandt hende lørdag aften i nærheden La Vega. Den kvindelige pilgrim havde ændret planer og taget en anden vej.
I de forløbne to dage har flere hjemmesider skrevet om sagen bl.a. en større amerikansk/engelsk forum under overskriften: Missing German pilgrim...
Der er næppe tvivl om, at det er mordet i fjor på den amerikanske pilgrim Denise Thiem, der har gjort mange pilgrimme "nervøse" og ekstra opmærksomme.
Der er i øvrigt langt flere tyske pilgrimme på Camino Frances i maj-juni i år i forhold til i fjor. I maj blev det samlet til over 4.000 tyske pilgrimme, og i juni bliver dette tal formentlig fordoblet. I mellem jul og nytår var der præmiere på en ny tysk film om den tyske komiker Hape Kerkeling på Caminoen, og det betød straks så stort et salg af pilgrimsguider til Camino Frances, at en nyt oplæg måtte trykkes ekspres. Så er du på vej på Camino Frances nu, skal du ikke undre dig over, hvis der i øjeblikket tales mere tysk end spansk blandt pilgrimmene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar