mandag den 6. juni 2016

Der kan være kø på Camino Frances !

Hvis du synes, at Camino Frances er for overfyldt, så tag Via de la Plata eller en anden pilgrimsrute i stedet.
Folkevandring, myrersti eller Überfüllt und gestresst, som en tysker skrev på nettet for nylig. Det er bare nogle af de mange - alt andet end positive bemærkninger, som nogle pilgrimme i disse dage sætter på Camino Frances. Og det er en kendsgerning, at der er rigtig mange pilgrimme på "Caminoen" mellem Saint Jean Pied de Port og Santiago lige nu. Vejret er oven i købet pt. fortræffeligt med omkring 25 grader det meste af vejen og begrænset regn. Det er ligeledes en kendsgerning, at 21.303 pilgrimme kom ind til Santiago af Camino Frances i maj i år, hvilket betyder, at mange er begyndt at gå allerede i april. Selvom 1/3 af majs pilgrimme er begyndt kun knapt 120 kilometer før Santiago i Sarria, så har der stadig været mindst omkring 250 pilgrimme dagligt på hver af de mange etaper fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, idet over 7.000 pilgrimme er begyndt deres pilgrimsfærd i Roncesvalles eller i Saint Jean Pied de Port eller endnu tidligere på ruten et sted i Frankrig eller endnu længere væk. Jo, der er mange mennesker, og der er fra tidlig morgen, når lyset bryder frem, pilgrimme foran en og bagved en så langt øjet rækker.
Undertegnede synes, at det er facinerende og positivt, selvom jeg også nyder at gå på de mere stille jakobsveje. Omvendt må jeg også sige, at det var lidt tomt og underligt, da jeg for et par år siden gik Jakobsweg Österreich og kun mødte to andre pilgrimme på den ca 650 km lange tur. Jeg er til både de mindre brugte pilgrimsruter og Camino Frances. Den franske rute giver og har givet nu flere millioner pilgrimme - bare de seneste 25 år - store oplevelser, som for manges vedkommende har betydet noget meget stort i deres liv. Samtidig er det den eneste pilgrimsrute, som jeg har hørt om, der har haft "pilgrimsbesøg" hvert eneste år i nu snart 1.200 år. Facinerende.
Men hvis du synes, at det bare er for meget og stadig har mod på en pilgrimsrute i Spanien med en del pilgrimme på, så tag en af de andre. Her er der plads, men ikke tomt.
Via de la Plata ( Sølvruten) har direkte oplevet en nedgang i antallet af pilgrimme i maj i år, hvor 1.230 gik denne vej mod 1.432 i maj 2015. Camino del Norte havde 1.484 i maj i år mod 1.304 i fjor - begge ruterne er rimelig lange. Camino del Norte lidt kortere and turen fra Saint Jean Pied de Port, mens Via de la Plata er 200 km længere, hvis du tager den fra Sevilla. Det er også muligt at tage en af de kortere ruter f.eks bjergruten Camino Primitivo ( 1.225 pilgrimme i maj i år mod 1.086 i maj i fjor) eller Camino Portugues fra Porto (ca 235 km), der dog er blevet meget populær de seneste år.
Her en kommentar fra en tysk pilgrim (formentlig slesviger), der tog Camino Frances i maj,og som har haft en meget positiv oplevelse og ikke følt stress på grund af overfyldt sti og herberger:
Moin,
ich war vom 30.4-29.5 auf dem Frances und er war für mich sehr selten voll.
Der ganze weg von Saint-Jean-Pied-de-Port bis Santiago war einfach nur voller ruhe und Schönheit
Ich bin nie vor 7 Uhr Aufgestanden und schon war der weg meistens einsam.
Manchmal haben mich Frühpilger von Orten hinter meinen Schlafplatz überholt aber die waren
alle Schneller und so war nach Höchstens einer Halben Stunde wieder ruhe. Nachmittags
war sowieso ruhe da dann die meisten schon angekommen waren. Auch hatte ich den
Brierley dabei in dem noch mehr Alternativruten stehen als im Outdoor. Die wenigsten
Pilger gehen die Alternativruten, mögen sie noch so Schön sein und so hat man da seine Ruhe.
Ich habe genau einmal erlebt das ich 3,7km weiter musste weil am Geplanten ziel nichts mehr frei war.
Ach ja und ich hatte meistens ein unteres Bett und das obwohl ich nie Reserviert habe.
Ich hatte mir das viel Schwieriger vorgestellt immer einen Schlafplatz zu finden und es war auch einsamer als erwartet.
Deswegen habe ich das Zelt das bei meinen 6,1 Kilo Gepäck mit dabei war nie Gebraucht aber es hat geholfen Stress frei zu gehen.
So hatte ich halt eine Alternative falls wirklich mal nichts frei gewesen wäre.

Mit freundlichen Grüßen
Frank