torsdag den 5. maj 2016

Flere rullestole på Camino Frances

De sidste 120 km af Camino Frances er nu fuldt tilgængelig for pilgrimme i rullestol.
26 herberger og særlige handicapvenlige pilgrimsstier, hvor det er nødvendigt, er efterhånden en realitet i hele Galicien, der gerne vil gøre det lettere for handicappede i rullestol at "gå" pilgrimsvandring til Sankt Jakobsgrav. Den galiciske regionalregering har investeret yderligere penge i projektet, så stort set alle kommunale herberger i denne sæson er udstyret med handicaptoiletter, badeforhold med særlige klapstole, bedre adgangsforhold for rullestole, samt i mange tilfælde særlige overnatningsrum, sådan at langt flere handicapede fremover får lettere ved at tage "Caminoen".
(Det er snart slut med at skulle på køreveje med biler, hvis man tager den sidste del af Camino Frances i rullestol. Foto fra Mundicamino).
Det er delstatsregeringen mål, at pilgrimme skal kunne "gå/kører" ind til Santiago Compostela af alle pilgrimsvejene, så det ikke alene er Camino Frances, men også Via de la Plata, Camino Portugues eller den engelske rute, der kan benyttes. Flere steder må pilgrimmene dog af en alternativ vej, idet den "officielle" pilgrimssti ikke alle steder sikkert kan benyttes af rullestole.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar