mandag den 30. maj 2016

De mange frivillige på Jakobsvejen

Næste gang du som pilgrim synes, at et eller anden ikke rigtig fungerer på vejen til Santiago. Så tænk på de mange frivillige, der gør din pilgrimsfærd mulig.
Det er - ikke mindst set med danske øjne - ualmindeligt billigt at gå pilgrimsvandring i Spanien eller Portugal. Det kan gøres for under 200 kr i gennemsnit om dagen. (25 euro), hvis man ikke har så mange penge. Den lave pris skyldes først og fremmest de mange frivillige, der arbejder på herberger og på pilgrimskontorer langs Caminoen. Den galicisiske avis, el Correo Gallego, har været på besøg på pilgrimskontoret i Santiago, hvor de talte med en gruppe australske frivillige,
her fotograferet sammen med en præst fra Mallorca, Jaume Alemany, der holder kurser for de mange nye frivillige, der melder sig til "tjeneste" efter selv at have gået pilgrimsvandring.
Australske Barbara Bacon giver sin begrundelse for at arbejde 3 uger gratis på pilgrimskontoret:
Jeg er her på grund af min min tro, og fordi jeg ønsker at hjælpe pilgrimme, der kommer ind til Santiago. Barbara er pensioneret australske politibetjent, der selv har gået af flere jakobsveje/caminoer. Mine børn er voksne og bor ikke længere hjemme, så jeg har tid til rådighed. Barbera har arbejdet med terror i det føderale politi Australien, og hun siger om sikkerheden på pilgrimsstierne i Spanien: Camino de Santiago er meget sikker , selv om det er nødvendigt altid at gå med øjnene på vid gab, især i byerne, uanset om store eller små.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar