mandag den 6. august 2018

Pilgrimsantallet på Camino Frances stagnere

Et stort flertal af sommerens pilgrimme går stadig ind i Santiago af Camino Frances, mens de øvrige ruter stiger forholdsvis meget mere.
Artiklen her på siden i fredags om nye pilgrimsrekorder på jakobsvejene i Spanien rent antalsmæssigt mangler en væsentlig information. I de senere år er der nemlig sket en forskydning i den procentvise fordeling af pilgrimmene på de forskellige pilgrimsruter i Spanien, så de alternative ruter til - den stadig langt mest benyttede rute - Camino Frances har en væsentlig større stigning i antallet af pilgrimme. Her til sammenligning tallene for juni og juli i 2018 i forhold til i fjor:
Juli 2018: Camino Frances: 27.416 (53,9% af månedens santiagopilgrimme); Camino Portugues: 10.220 (20,1%); Camino del Norte 3.963 (7,8%); Camino Ingles 2.958 (5,8%); Camino Primitivo 2.555 (5,0%); Camino Portugues af kystruten 1.779 (3,5%); Via de la Plata 1.571 (3,1%)
Juni 2018: Camino Frances 27.346 (59,9%); Camino Portugues 8.523 (18,7%); Camino del Norte 2.631 (5,8%); Camino Primitivo 1.958 (4,3%); Camino Portugues af kystvejen 1.789 (3,9%); Camino Ingles 1.737 (3,8%); Via de la Plata 1.363 (3 %)
Og bemærk forskellen i procentsatserne set i forhold til samme måneder i 2017
Juli 2017: Camino Frances-Camino 27.061 (57,0%, men kun ca 350 færre end end i år); Camino Portugues 8.906 (18,8%); Camino del Norte-Camino 3.816 (8,0%); Camino Primitivo 2.453 (5,2%); Camino Ingles 2.232 (4,7%); Via de la Plata 1.699 (3,6%); Camino Portugues af kystruten 985 (2,1%);
Juni 2017: Camino Frances 26.205 (63 %); Camino Portugues 7.428 (17,9%); Camino del Norte 2.323 (5,6%); Camino Primitivo 1.929 (4,6%); Camino Ingles 1.280 (3,1%); Via de la Plata 1.179 (2,8%); Camino Portugues 935 (2,3%)
Der er flere bemærkelsesværdige informationer i statistikken. Via de la Plata stagnerer samlet set i antallet af pilgrimme, mens den forholdsvis nye rute Camino Portugues langs kysten nærmest stiger eksplosivt, og vinterruten Invierno de Camino stadig , sommer som vinter, har så få pilgrimme af jeg ikke har nævnt dem. Det samme gælder informationerne om Fisterre/Muxia, idet langt de fleste pilgrimme går fra Santiago mod kysten, og at det lille antal, der går den modsatte vej og får et compostella fortæller meget lidt om rutens popularitet.
Et par bemærkninger:
Camino Portugues langs kysten er en forholdsvis kort rute (ca 350 km), og der er de seneste år gjort meget ud af overnatningsmuligheder med nye herberger etc. Ruten er nem og smuk. Og altså nu meget populær.
Via de la Plata stagnerer reelt. Den er meget lang, hvis man går den hele, nemlig ca 1.000 km. Der er - især på første halvdel - mellem Sevilla og Salamanca stadig problemer med overnatning, lukkede herberg og ualmindelige lange etaper. Det gør den ekstra sværd at gå i varmen om sommeren og i fjor (2017 ) døde en tysk pilgrim af mangel på vand i stegende hede på en af de første etaper efter Sevilla.
Ellers generelt ser det ud til at de seneste års forsøg på at få flere santiagopilgrimme til at gå alternative ruter til Camino Frances er lykkedes, hvis forklaringen ikke er en hel anden. 2.; 3.; og 4. gangspilgrimme og flere gange endnu - som f.eks. undertegnede - har lyst til at prøve andre ruter end Camino Frances, og der er endnu ikke statistik over, hvor mange af årets pilgrimme, der er "gengangere".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar