lørdag den 1. april 2017

Midler mod væggelus !

I følge en artikel på BBCs hjemmeside er problemerne med væggelus voksende. En amerikansk hjemmeside har en liste over "gift" mod disse kryb.
Jeg er netop faldet over en amerikansk hjemmeside, som har rigtig mange råd i kampen mod væggelus. Derfor nok en artikel om dette emne, som I har kunne læse en del om før her på siden, senest 3. marts i år, hvor jeg refererede til en tysk pilgrimshjemmeside, der oplyste, at der stadig er fare for væggelys på overnatningsstederne langs pilgrimsstierne.
Jeg har tidligere læst en artikel på BBCs hjemmeside, hvoraf - det efter min hukommelse - fremgik, at væggelus er et stigende problemer overalt - altså ikke bare på pilgrimsstierne - primært, fordi vi samlet set rejser mere end nogensinde før, samt fordi det eneste effektive middel mod væggelus, giftstoffet DDT, er blevet forbudt.
Nu er jeg faldet over en officiel amerikansk hjemmeside: https://www.epa.gov/bedbugs ;der ud over at have en masse ideer til at undgå krybet også offentliggør en liste med midler mod dem. Denne liste er hermed videregivet:
pyrethrins,
pyrethroids
desiccants,
biochemicals,
pyrroles,
neonicotinoids, and
insect growth regulators.
Jeg har personligt aldrig selv været bidt af væggelus, selvom jeg har gået tusindvis af kilometer på diverse pilgrimsveje og overnattet på hundredevis af herberger, pensioner, privatværelsesudlejning, klostre eller små hoteller undervejs. Jeg har selv et program jeg følger - uden at vide, om det er derfor, at jeg er heldig, men her en gentagelse fra tidligere:
1) Jeg kigger efter under madrassen, når jeg ankommer til et herberg/værerlse: Er der små sorte æg ? ( Jeg har aldrig set nogen, men har besluttet mig for at gå videre eller lede efter en anden seng langt væk, hvis de er der). Jeg stiller aldrig min rygsæk på sengen, tæpper eller andet af stof, kun på stole eller fliser. Jeg fjerner løse tæpper og lignende fra sengen ved ankomst, og så lægger jeg mit medbragte silkelagen under soveposen i håb om, at eventuelt kryb ikke passerer. Jeg har ikke spray med. Jeg ved, at de kan købes via nettet i Frankrig, hvor der gøres meget i kampen mod væggelus, bl.a. på denne hjemmeside: http://www.pelemmaus.com/ ligesom der kan læses mere om væggelusbekæmpelse på denne franske hjemmeside: http://www.chemin-compostelle.info/sante/punaises-de-lit-pelerinage-compostelle.php
Hvis du skal gå i Frankrig vil du opleve, at værter og værtinder er meget optaget af forebyggelse. Du skal straks ved ankomsten til herbergerne stille rygsækken i en plastikpose, hvor i der sprøjtes et eller andet, som væggelus ikke bryder sig om. Stort set alle apoteker langs de spanske pilgrimsstier forhandler i dag en spray, som de oplyser, holder væggelusene væk.
2) Når jeg kommer hjem har jeg et fast program for at sikre, at eventuelt uopdagede væggelus eller æg ikke kommer indenfor. Rygsækken tømmes i det fri foran gadedøren. Alt tøj kommes i plastikposer og herfra direkte i vaskemaskine. Den tomme rygsæk ryger ligeledes i en plastikpose, der lukkes tæt, før den ryger i fryseren i 3 døgn. Væggelus skulle i følge samme franske hjemmeside dø af vask og af ophold på og under minus 16 grader.