tirsdag den 18. april 2017

Pilgrimsrush på Camino Portugues

Hjemmesider melder om mangel på sengepladser fra Porto til Santiago. Over 7.000 pilgrimme ankom til Santiago op til påskesøndag.
Pilgrimssæsonen er for alvor skudt i gang her efter påskesøndag og i dagene op til påske. På Camino Portugues melder pilgrimme nu om manglen på sengepladser flere steder undervejs. Det skulle have været helt galt i Ponte de Lima i Portugal skærtorsdag-langfredag - knapt 40 km før grænsen til Spanien, hvor pilgrimme melder om fyldte herberger og hoteller, og om overnatning i kældre og andre "nødsteder". Jeg gik Camino Portugues fra Fatima til Santiago fra den 20. april i fjor (2016) og 17 dage frem, og jeg oplevede kun et overflydt herberg, nemlig i Rubias midt mellem Ponte de Lima og grænsen til Spanien. Jeg overnattede ikke i Ponte de Lima, men ca 10 km før og i Ponte de Lima fik jeg at vide, at herberget havde været fyldt til mere end bristepunktet natten mellem den 1. og 2 maj, så kadencen blev sat op, da jeg gik forbi den 2. maj tidlig formiddag, og da vi( min medpilgrim og jeg) nåede Rubias var der om ikke kaos, så tæt på - foran det rimeligt store herberg i Rubias. Vi "løb" derfor straks videre til det lille private herberg få hundrede meter efter det store kommunale. Næsten morgen fik vi at vide, at der havde ligget madrasser på gulvet, og at et par danskere havde "moret sig med øl" og holdt det kommunale herberg vågen det meste af natten. Der var stadig få ledige pladser på det lille private herberg. Resten af ruten oplevede vi ingen problemer, men der var rigtig mange pilgrimme.
I går og i dag vil mange spanske grupper begynde deres pilgrimsfærd. Det er påskeferie i Spanien nu. Nogen begynder ca 100 km før Santiago - andre tager en uge om året og deler derved deres Camino over flere år. Det giver ekstra pres på herbergerne. De fleste spaniere starter dog ikke så tidlig morgen som nordeuropæere, der derfor har et forspring til næste herberg. Til gengæld skal man ikke regne med ro på sovesalen før ved 22-tiden, som reglerne foreskriver, dog undtaget "fulde danskere eller andre, der mener at pilgrimsvandring er billig ferie".
Weeekendens pilgrimsankomster til Santiago viser med al tydelighed, at der nu for alvor er gang i vandrestøvlerne. Skærtorsdag 1.757, Langfredag 1.812, lørdag 1.874, søndag 1.776.
Her et billede fra grænsebyen (Portugal-Spanien) Tui ca 105 km før Santiago taget i maj 2016.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar