fredag den 11. september 2015

Hvorfor går pilgrimmene til Santiago

Den procentvise andel af pilgrimme, der primært går af religiøse grunde, er faldende.
Det er svært at svare entydigt på, hvorfor flere hundrede tusinde mennesker hvert år vælger at tage rygsækken på og gå mod Santiago. De seneste fem år har denne hjemmesides redaktør hørt/ eller læst mange gange, at nu topper antallet af pilgrimme snart. Det er et modelune, som snart går over. Foreløbig kan det konstateres, at "modelunet" har holdt længe, og at antallet af pilgrimme, der siden den nye pilgrimstrend for alvor begyndte omkring 1987, kun er gået en vej: Opad !.
Men hvorfor fortsætter det ? Hvorfor vælger så mange fra Europa, Sydamerika, USA, samt Korea og nu også Japan at gå Jakobsvejen. Jakobsvejen er den eneste af pilgrimsvejene, der fører og har ført en detaljeret statistik igennem så mange år, at den fortæller noget om pilgrimmenes motiver gennem tiderne.
I hele 1989, da den nye pilgrimsbølge var i sin vorden, gik 3.268 pilgrimme til Santiago. Det er langt mindre, end der er kommet ind i hver eneste weekend her i juli og august. Så man på 80er-pilgrimmenes motiver, gik langt de fleste (2.730) primært af religiøse grunde, langt færre (414) krydsede af i Kulurel/religiøse grunde, og endnu færre (49) krydsede af i rent kulturelle, mens resten ikke gav nogen oplysninger på det skema, som pilgrimmene bliver bedt om at udfylde, når de beder om deres Compostela (bevis for pilgrimsfærden) i Santiago.
Går vi 11 år frem til år 2.000, er det stadig pilgrimmene med religiøse motiver, der fylder langt mest, selvom den procentvise andel er faldende. Her ser tallene sådan ud: Der gik i alt 55.004 pilgrimme til Santiago. 36.131 eller langt over halvdelen gik af religiøse grunde. 16.479 sagde kulturel/religiøse, mens 2.389 svarede, at de alene gik af rent kulturelle grunde, mens 5 ikke udfyldte skemaet.
Og så et stort spring til de tre sommermåneder i år, hvor "kun" 53.828 angiver, at de går af rent religiøse grunde, mens betydelig flere 70.329 angiver kulturelle/religiøse grunde, mens en stort set uændret procentdel gennem årene, 2.389 siger, at de alene går af kulturelle grunde. Tallene svarer meget godt til de motiver, der tit angives på nettet, når hjemvendte pilgrimme beskriver deres pilgrimsfærd og motiverne for den :Jeg er ikke direkte kristen, men tror måske på et eller andet. Jeg går primært for at finde mig selv/ udfordre mig selv o.s.v. Hvor de kristne pilgrimme i langt højere grad giver udtryk for fællesskabet med gud og andre pilgrimme under pilgrimsmesserne, og i samtalerne med andre pilgrimme undervejs.
Her denne hjemmesides redaktørs bud på et svar:
Siden slutningen af 1980erne (murens fald) har de vestlige samfund bevæget sig mere og mere i en stærk liberal retning, hvor det primært drejer sig om den enkeltes udfoldelsesmuligheder og den enkeltes krav til livet. Konkurrencesamfundet har vundet indpas på bekostning af fællesskabet. Der er evig konkurrence på undervisningstederne, arbejdsmarkedet, i privatsfæren og selv i kærlighedslivet. På Caminoen er konkurrencen meget begrænset. Den enkelte konkurrerer primært med sig selv - undtaget dog måske i kampen for en underkøje. Og når pilgrimmen når Santiago er sejren hjemme. Alle pilgrimme vinder. Ingen er tabere modsat samfundet i det daglige. Lidt lommefilosofi, men .... måske er der noget om det.
Og det samlede antal pilgrimme, der hvert år går af rent religiøse grunde stiger fortsat, ligesom Katedralen i de seneste 3 måneder har modtaget et utal af henvendelser om at lave flere pilgrimsmesser, idet der dagligt er lange køer, en uendelig trængsel og mange, der må gå forgæves til pilgrimsmessen kl. 12.00. Så der er stadig mange, der går, fordi de vil dyrke fællesskabet med Gud og næsten.