onsdag den 28. februar 2018

Sikkerhed på Caminoen

En del førstegangspilgrimme - primært kvinder - er bekymrede for deres personlige sikkerhed, når ideen/drømmen om en pilgrimstur i Spanien skal realiseres.
Pilgrimssæsonen nærmer sig kraftigt. Det kan mærkes her på hjemmesiden, hvor antallet af besøg og henvendelser med spørgsmål stiger kraftigt. Det er min fornemmelse - og alene en fornemmelse uden konkret viden, at en stor del af læserne her på siden har fået de første rynker og grå hår. Et spørgsmål går igen - især fra kvinder - sikkerhed! Er det farligt at flyve sydpå, tage rygsækken og begynde at gå helt alene af stier i et land, hvor sproget også kan være et problem.
Jeg har skrevet en hel del om kvinder alene på Caminoen, senest i januar i fjor (27. januar 2017), som kan læses under datoen. Her underunder vil jeg forsøge at svare på spørgsmålet nok en gang, men mere bredt.
Personlig sikkerhed:
Der har siden pilgrimsvandringen i Spanien igen begyndte at blive "moderne" i midten af 1980erne været et mord på en pilgrim. Mordet skete påskedag i april 2015 på Camino Frances ca 70 - 80 km efter Leon efter den forholdsvis store by Astorga på vej op af bjerget mod Rabanal. Morderen er for længst fanget, dømt og sidder pt. i fængsel. Den myrdede var en 41 amerikansk kvinde, og morderen har i retten forklaret, at han forsøge at røve hendes penge. Hun gjorde modstand, og han slog hende hende med et sten, og desværre omkom hun.
Hvor ulykkelig denne sag end er, skal drabet ses i forhold til, at der siden 1980erne har gået mellem 3 og 4 millioner pilgrimme af jakobsvejene i Spanien mod Santiago. Jeg har ikke hørt om, hvorvidt der skulle være sket drab på pilgrimme i et stort pilgrimsland som Frankrig, selvom jeg - også her - forsøger at følge med via hjemmesider. Men det kan være sket uden, at jeg ved det. EUs officielle kriminalstatistik over medlemslandene viser i øvrigt, at antallet af drab pr. 1.000 indbyggere i Spanien årligt er mindre end i Danmark. (Læs eventuelt her på siden, den 24. jan. 2018).
Alvorlige røverier/overfald: Jeg har hørt/læst om om tre alvorlige tilfælde ud over mordet i 2015 i de nu over 20 år, hvor jeg har forsøgt at følge med i livet langs pilgrimsvejene i Europa. Der kan sagtens have været flere. De tre tilfælde, jeg kender er inden for de seneste 5-6 år.
I 2012 fandt der flere røverier sted på Via de la Plata på første etape, når pilgrimmene lige var gået ud af Sevilla og gik langs floden, hvor der lå/ligger en del "roma-lejre". To yngre røvere på cykel stoppede enlige pilgrimme (både kvinder og mænd) og truede dem med kniv til at aflevere penge, telefon m.m . Jeg gik selv på strækningen i foråret 2012, men havde ikke hørt om røverierne, men var "så heldig", at jeg tilfældig mødte en ældre spansk pilgrim, som jeg slog følge med på denne strækning, hvilket kan have været årsagen til, at jeg selv slap. Politiet stoppede ikke disse røverier. Det gjorde en canadisk yngre mand, der i stedet for at give røverne sine ejendele, slog dem begge til jorden og holdt dem fast, ringede efter politiet, der kom og hentede dem. Da jeg gik samme vej igen i fjor, valgte jeg af to grunde den alternative vej ud af Sevilla a) Der var gode kaffe/morgenmadssteder på den alternative rute, og b) Jeg havde ikke lyst til at passere hele roma-området, selv om jeg mødte flere af dem på min vej ud, ligesom jeg havde læst om aggressive hunde på denne strækning.
De to andre tilfælde af røverier er noget mere alvorlige. Den ene er fra Portugal fra Camino Portugues umiddelbart syd for Porto, altså før Camino Portugues bliver lige så trængselsfuld som Camino Frances. Et yngre par blev overfaldet af to yngre mænd. De gjorde modstand, men da den ene mand truede pigen med et kniv valgte den unge mandlige pilgrim at aflevere sine penge. Af medier og hjemmesider kan jeg desværre læse, at det ikke tyder på, at politiet i Portugal har taget sagen særlig seriøs.
Den anden sag er også fra Portugal/Camino Portugues, hvor en kvinde blev overfaldet på første etape ud af Lissabon og fik frarøvet sine penge efter at have gjort modstand. Desværre også her, ser det ikke ud til at politiet i Portugal kan finde gerningsmændene.
Andre ubehageligeheder:
Men pilgrimme, specielt kvinder, kan blive udsat for andre ubehagelige oplevelser. Og her har jeg meget svært ved at skelne skidt og kanel. Hvis jeg vil, kan jeg jævnligt læse på nettet, om specielt kvindelige amerikanske pilgrimme, der bliver udsat for blufærdighedskrænkelser eller uønsket seksuelle tilnærmelser af den ene eller andet art. Og deres egne beskrivelser kombineret med mine egne erfaringer bringer mig i tvivl. Og jeg ved godt at nogen mener, at jeg som mand ikke har forstået ret meget af det. MEN langs de overfyldte Caminoruter, Camino Frances og Camino Portugues (fra Porto) foregår der en del "toilet-besøg" langs ruterne. For at sige det lige ud, der flyder med affald, lort og pis. Der er et utal af små hvide tisseklude efterladt af kvindelige pilgrimme, og mænd står op af træer, buske og husmure og tisser. Når kvindelige pilgrimme beskriver seksuel-chikanen langs ruten, har jeg svært ved at læse af teksten, om de er blevet generet eller om en tissetrængende mand bare har passeret, når de selv sad på "potte", for at tisse op af det nærmeste træ. Jeg tænker ind imellem mere på de mange spanske frivillige, som hvert år i 1.000-vis tager en tur langs Caminoerne og rydder op i svineriet. De er virkelig helte. Det betyder selvfølgelig ikke, at kvinder IKKE kan blive udsat for ubehageligheder, men for undertegede har det været kendetegnede, at de mange beretninger (og der er ind i mellem mange) om ubehagelige blottere og tissemænd, alene er omtalt på engelsksprogede pilgrimsfora, og ALDRIG på tyske eller franske. Skyldes det, at amerikanske pilgrimme er flittigere til at anmelde det og råbe vagt i gevær - eller sklyldes det en kulturforskel ? Jeg kender ikke det nøjagtige svar.
Så min konklusion er rimelig klar. Der sker alvorlig kriminalitet på pilgrimsruterne, men statistisk i forhold til hvor mange mennesker, der går, langt mindre end andre steder. Set i forhold til antallet af mennesker, er kriminaliteten meget, meget lille. I fjor kom der over 300.000 pilgrimme ind til Santiago. Her vil jeg gerne tilføje, at politiet i Spanien tager pilgrimsanmeldelser meget seriøst - en falsk anmeldelse fra en sindsforvirret sydamerikansk kvindelig pilgrim her for nylig blev rekonstrueret i TV-nyhederne, ligesom politiet minitiuøst gennemgik området, hvor overfaldet skulle have fundet sted. Den "overfaldne kvindelige pilgrim", der i øvrigt var fra Venezuela og spansk talende, ændrede dog forklaring og sagde, at hun selv havde fundet på det.
Andre ulykker:
MEN der dør trods det folk på Caminoerne hvert eneste år, og flere end man skulle tro. De fleste på grund af hjerteproblemer, men også nogle, der går i bjerge trods advarsler, af dehydrering (manglende vand), samt ved andre ulykker, herunder trafikulykker. (Her et foto af et af de mange mindemærker for døde pilgrimme, der findes langs de mange pilgrimsruter i Spanien.)
Tyverier:
Ja, der sker tyverier langs caminoerne i Spanien, og ikke mindst på Camino Frances, som 180.000 mennesker valgte at gå af i 2017. Pilgrimme stjæler fra pilgrimme; der er "falske pilgrimme" med rygsæk; svindlere fra Østeuropa optræder i grupper langs ruten, ligesom vi ser det i København. Det spanske politi slår hårdt ned på dem, når de kan, ligesom alle andre plattenslagere prøver at skaffe sig penge, som den falske pilgrim med rygsæk, der nu i flere år har gået rundt i Santiagos gader og bedt ankomne pilgrimme om en euro eller to, fordi han ikke har til busbilletten hjem. Da der ankommer 1000vis af pilgrimme dagligt i sommermånederne, kan det være en rimelig god forretning.
Jeg er aldrig selv blevet bestjålet, men har mødt mere end een plattenslager de efterhånden mange gange, jeg er ankommet til Santiago. Jeg har altid penge og kreditkort på mig, og jeg tager det hele med i badeværelset, når jeg ankommer til et herberg. Men min rygsæk efterlader jeg dagligt på herberger, når jeg ikke er der. Jeg forsøget at være opmærksom på andre uden at få paranoia. MEN kriminalitet på mine pilgrimsvandringer optager mig meget lidt, når jeg går. Der er så meget vidunderligt, samt fysiske krav at forholde sig til, at det ikke forstyrer mig fra det væsentlige ved en pilgrimsvandring.