fredag den 16. september 2016

En god pilgrimsoplevelse !!!

Om sommeren møder man ofte glade, syngende spanske pilgrimsgrupper på Caminoen, og det er ofte en rigtig god oplevelse.
Jeg har tit læst beretninger på især engelsk/amerikansk, men også på danske hjemmesider fra pilgrimme, der bare syntes, at spanske sommerpilgrimme i grupper bare er for meget. Selv har jeg ikke den oplevelse. Det er rigtigt, at det ikke går stille af, men det gør det sandelig heller ikke, når en gruppe danskere møder hinanden et sted, er på ferie sammen eller bare fylder hele fortorvet. En forskel er der efter min personlige erfaring. Spanske grupper har tit øje for andre end sig selv, hvor imod mange andre nationaliteter ofte har nok i deres eget og dermed ofte meget uhensynsfulde, når de optræder i en gruppe. Jeg faldt for nylig over denne beretning fra en kvindelig engelsk pilgrim, der havde valgt at gå sent denne sommer og som på forhånd "frygtede spanske pilgrimsgrupper". Hendes oplevelse blev en helt anden. En gang imellem er det opløftende ikke at blive bekræftet i sine "fordomme". Læs her:
As I've mentioned before, I had a blissful camino this Summer, probably made more perfect because I didn't expect it to be in the busy Summer time. Quiet, unrushed, peaceful...
I knew it would be different from Sarria but again, it wasn't bad at all. Even the albergue (O Durmiñento ) was surprisingly very empty and only 5 of us for dinner that night.
A day or so later, I forget where (there are 2 steep climbs on that stretch!), I found my self walking very close to a Spanish family/friends group. They were absolutely lovely but very loud and I longed for some peace... :oops: I first overtook them but
I also knew the hills were coming and I didn't feel up to distancing them sufficiently so.... I decided to stop and let them get well ahead.
Bless them!
They noticed and asked me if I was alright. I replied I just needed a rest and got out my bottle of water.
'Oh noooooo', they all cried. 'You can make it, walk with us! We'll all do it together, you'll see, stay with us and we'll all help each other'. And they waited for me before starting again!
I have tears in my eyes as I write this, believe it or not.
So much for my pre-conceived ideas about the 'loud peregrinos', they taught me a thing or two. :oops: What a lovely, lovely group of people.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar