onsdag den 4. oktober 2017

20 dage uden regn på Via de la Plata

Ruten gås stadig af primært ældre "erfarne" pilgrimme.
Undertegnede har gået Via de la Plata to gange. Første gang, hele etapeten i træk, på 32 dage i april-maj 2012. Senest her i år delt over to gange. Første halvdel Sevilla-Salamanca (ca 500 km) i foråret april-maj, og sidste halvdel (lidt under 500 km over Camino Sanabres) her i september med ankomst til Santiago søndag den 1. oktober. Første halvdel har jeg beskrevet grundigt her på siden med etaper under datoen, den 17. maj i år. En af dagene følger en beskrivelse med dagsbogsteaper for sidste halvdel her på siden. Her dog i første omgang en foreløbig konklusion. Første halvdel og sidste halvdel er meget forskellige, både naturmæssigt og rent fysisk for ben og krop. De første ca 700 km er næsten uden op og nedstigninger, der kan mærkes, men trods det rimelig hårde, fordi man går gennem uendeligt "landbrugslandskab" uden pausemuligheder; ingen bænke eller sten at sidde på, og stort set ingen bebyggelse og meget få eller ingen barer. Efter Salamanca er der stadig lange dage, men langt mere bebyggelse og flere pausesteder - dog lang fra i samme mængde som på Camino Frances. De sidste 300 km går det op og ned, men igen - da der er flere pausesteder føltes sidste halvdel af ruten ikke nær så anstrengende som de første 500 km. Jeg brugte 20 dage på første halvdel, og havde afsat 20 dage til sidste halvdel, men brugte reelt mindre, idet jeg boede to dage på klostret, Monasterio de Oseira. Jeg gik til klostret efter en overnatning i Cea - kun 9 km, og holdt en dag helt "fri", så altså reelt 1½ dag uden at gå. Jeg ankom til Santiago, søndag den 1.oktober en dag før beregnet - godt nok sent om aftenen (ved 20.00 tiden), så i alt 17½ dag på stien. Det tog altså 2½ dag mindre at gå fra Salamanca til Santiago, end jeg brugte på at gå fra Sevilla til Salamanca. Jeg følte mig ikke mere brugt, slidt eller træt på sidste del. Det skyldes - formentlig - primært to årsager. 1) Jeg havde ikke en dråbe regn, kun fugtig morgentåge. Det er første gang siden jeg gik Camino Frances i 2011, at regnbukserne overhovedet ikke var ude af rygsækken. og 2) Der var langt flere pausesteder undervejs, hvor benene var i ro.
Der er stadig langt færre pilgrimme på Via de la Plata end på de andre store pilgrimsruter (Caminoerne, Frances, Portugues, del Norte og Primitivo) i Spanien, men der er også tilsvarende langt færre herbergssenge, ligesom herberger pludselig meldes lukkede. Pilgrimmene er generelt ældre, ligesom langt de fleste pilgrimme er mænd. Og prisen: Via de la Plata kan stadig gås for under 30 Euro om dagen.
Alt i alt har jeg haft en fantastisk tur i flot vejr med både smuk natur, grimme industrikvarterer (Ourense), godt pilgrimsfællesskab med andre. Og hvor blandt andet mine to dages pause i Monasterio de Oseira, var en særlig oplevelse, som jeg vil beskrive nærmere senere her på siden. Det er muligt for pilgrimme af begge køn at bo og spise hos cistercienser-munkene, sove i sin "egen munkecelle" på selve klostret, samt ikke mindst deltage i alle tidebønner døgnet rundt, hvis man ringer og spørger et par dage i forvejen. Det koster 35 Euro for et døgn med alle måltider inkluderet. Munkene vil ikke have pilgrimme alene een nat i selve klostret. Pilgrimme, der overnatter een nat, bor i herberget udenfor selve klostret til de sædvanlige 6 Euro, køber selv mad i baren overfor, men bliver inviteret med til vesper i klostret om aftenen.
Her et foto fra klostret, Monasterio de Oseira, taget i strålende solskin for en uge siden.