onsdag den 2. august 2017

Stadig nye pilgrimsrekorder i Santiago

Næsten lige mange mænd og kvinder gik til Santiago i juli i år.
Det er først og fremmest spanierne selv, der bruger juli ( og også august) til at gå til Santiago, men 43 procent af julis 47.470 Santiagopilgrimme kom dog fra lande uden for Spanien. Og juli blev nok en rekordmåned. I fjor ( juli 2016)kom der 45.471 pilgrimme ind til Santiago, så denne sommer ser ud til at blive den største pilgrimssommer nogensinde rent talmæssigt. Flere og flere synes at have fået lyst til at gå pilgrimsvandring. Altså en stigning siden i fjor på 1.999.
Og selv om man - især på danske hjemmesider, herunder Santiagopilgrimsforeningens indlæg på Momondo, kan læse at moderne pilgrimsvandring har meget lidt med religiøsitet og kristendom at gøre, så svarer disse konklusioner ikke til de motiver, som pilgrimmene selv opgiver ved ankomsten til Santiago. I juli meddelte over 23.000 eller 50 % af samtlige pilgrimme, at de gik af primært religiøse grunde; 41 % oplyste, at de havde en kombination af religiøse og kulturelle grunde som motivation for deres pilgrimevandring; mens "kun" 9 % fortalte af de gik af IKKE-religiøse grunde.
Der går langt flere unge om sommeren end i forårs- og efterårsmånederne. 40 % af julis santiagopilgrimme var under 30 år,
"kun" 10 % over 60 år, mens halvdelen var mellem 30 år og 60 år.
Og tendensen med, at pilgrimsvandring er lige så meget for kvinder som for mænd fortsætter. I juli var der næsten præcist halvt af hver køn: 23.588 kvinder og 23.882 mænd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar