fredag den 4. august 2017

Mange store ungdomsgrupper på Camino Frances

Over 11.000 pilgrimme i juli begyndte deres pilgrimfærd i Sarria. Juli og August er de måneder, hvor mange pilgrimme ankommer i store grupper til Santiago.
Juli og August er helt anderledes i sammensætningen af pilgrimme, der går til Santiago, end resten af året. Det hænger sammen med sommerferien, hvor mange unge - især spanske - tager turen til Santiago sammen med andre - ofte med ungomdspræsten forrest. Flere af disse grupper begynder deres pilgrimsfærd ca 100 km før Santiago, så af de næsten 47.500, der i alt kom til Santiago i juli, begyndte de 11.895 (25 % af alle månedens pilgrimme) turen i Sarria, 3.921 ( eller 8,3 %) begyndte på grænsen til Portugal i Tui, også ca kun lidt mere end 100 km fra Santiago.
Her et foto af en katolsk ungdomsgruppe på 1.300, der kom til Santiago i denne uge, og som blev modtaget på pladsen foran katedralen af biskoppen. Billedet er taget fra la Voz de Galicia.
De store grupper, der går pilgrimsvandring i juli og august, er dog ikke ene på stien. Der er stadig mange induviduelle pilgrimme, der oftest begynder deres tur længere væk fra Santiago. Således startede 4.160 deres pilgrtimsfærd i Saint Jean Pied de Port knapt 800 km fra Santiago. Mens andre gik endnu længere; 77 hollandske pilgrimme gik hele vejen hjemmefra, mens nogle mindre grupper bnegyndte deres pilgrimsfærd i de to store andre katolske valfartssteder, der har afmærkning hele vejen til Santiago; nemlig fra Lourdes i Sydfrankrig, hvor 50 pilgrimme begyndte; mens 34 startede i Fatima i Portugal.
De mange pilgrimsgrupper, der begynder deres færd, forholdsvis tæt på Santiago, giver to meet forskellige pilgrimsoplevelser, når man ankommer til SanktJakobs grav i juli og august. De induviduelle, der går langt, har først en mere traitionel pilgrimsoplevelse, som ændres når man nærmer sig Santiago med syngende, ofte meget livlige og grinnene unge, der bruger en del af sommerferien sammen med andre på en mindre pilgrimsfærd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar