fredag den 8. marts 2019

Over ½ million santiagopilgrimme årligt

Den spanske pilgrimsforening, la Federación Española de Asociaciones de Amigos del Camino de Santiago, mener, at antallet af pilgrimme er langt større end katedralen i Santiago oplyser.
Der går langt flere pilgrimme rundt på de spanske pilgrimsstier end man tror, hedder det i årsberetningen for den spanske pilgrimsforening, la Federación Española de Asociaciones de Amigos del Camino de Santiago, op til årsmødet i Ourense i, der er den største by på Camino Sanabres (Via de la Plata) . Mødet finder sted her i weekenden den 8. , 9, og 10. marts og denne lille artikel her på www.jakobsvejen.dk bygger på informationer fra den galiciske avis la Voz de Galicia .
Næstformanden for pilgrimsforeningen, Jose Antonio Quintas, oplyser til avisen, at langt flere pilgrimme, end man umiddelbart tror, går pilgrimsvandring uden at henvende sig på pilgrimskontoret i Santiago de Compostela efter endt pilgrimsfærd. De 330.000, der angives at have gået til Santiago i 2018, dækker alene dem, der har fået et compostela (bevis for veludført pilgrimsfærd), men der udover har der gået ca 170.000, som ikke har bedt om compostela, så det rigtige tal på antal i pilgrimme i 2018 snarere er 500.000 eller en halv milion, mener Jose Antonio Quintas i følge la Voz de Galicia. Han giver som eksempel, at der i 2018 skulle have gået 9.127 pilgrimme igennem Ourense (Camino Sanabres/Via de la Plata) på vej til Santiago. Antaller her er formentlig det dobbelte, nemlig ca 20.000, siger Jose Antonio Quintas. Af dem er 40% udlændinge (ikke-spaniere) fra 82 forskellige lande. Langt de fleste pilgrimme boede på hoteller og pensioner i Ourense og kun et mindretal 3.149 boede på herberg i byen. Du kan læse hele artiklen her, men det fremgår ikke hvordan Den spanske Pilgrimsforening er nået frem til disse tal.
https://www.lavozdegalicia.es/noticia/ourense/2019/03/07/via-plata-trajo-ourense-peregrinos-82-paises-2018/0003_201903O7C3991.htm

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar