Det er lettere sagt end gjort, men vabler kan undgås. Det er erfaringen - ikke videnskab -, at det primært er yngre førstegangspilgrimme, der får vabler.
Der findes mange - også gode råd - på diverse hjemmesider om forebyggelse af vabler. Jeg har - igen i år (april-maj) - gået ca 800 km i al slags vejr: sne, styrtregn, byger og sol op til 25-30 grader. Jeg mødte mange - især yngre - pilgrimme, der sloges med vabler, og det er på det tidspunkt både gammelkLO gt samt alt for sent at holde lange foredrag, om at vabler måske kunne være undgået. Så derfor et lille forsøg med råd inden læserne af dette tager afsted på første tur.
1) Skoene, støvlerne skal passe; og passe betyder ikke; at sidde som "støbt til foden". Det er min erfaring, at mange vabler skyldes for små sko. Jeg går normalt i størrelse ca 43-43½ i sko. Men mine Caminosko (halvstøvler fra Merrell) er et nummer større. Mine fødder "vokser" simpelthen, når jeg dagligt går 6-8-10 timer - og endda med større vægt end normalt på grund af rygsækken.
2) Prøv støvlerne hver dag på en længere strækning (3-4 timer) i en hel uge i træk, før du tager afsted. Der må ikke være røde mærker, ømme steder på huden på dine fødder efter endt træning. Kun almindleig træthed, sved og lignende. Ømme, ofte røde mærker på tæer eller fødder er oftest forstadier til vabler, skift støvlerne ud, hvis farersignalerne er der.
3) Jeg er begyndt at gå med to par sokker. Vandresokker inderst og et par meget tynde bomuldssokker yderst. Jeg har en ide om, at det holder fødderne vabelfri. Mine nuværende vandresokker er indkøbt billigt i Lidl - altså ikke spor fancy.
4) Jeg har - formentlig - på grund af alder i de senere år fået lidt skæve lilletæer, som begyndte at blive røde ovenpå efter flere dage på "stien". Det har endnu ikke giver vabler, men jeg forebygger også ved at komme en lille dut på. Et tyndt gummihylster med lidt stof uden om. Jeg køber dem i længere pølser (kopiprodukt) og klipper af i rigtig størrelse. Den samme dut kan genbruges i flere uger.
5) Våde fødder (regnvand ned langs benet), vådt græs over større strækninger er rigtig slemt, samt naturligvis vandpytter. Nok så vandtætte støvler holder ikke til det hele. Når det regner har jeg regnbukser, der går ned over skoene/støvlerne. Fødderne skal uanset vejr holdes tørre. Skal jeg gennem store vandpytter (små regn-vand-løb), som jeg ikke kan findse nogen vej uden om, har jeg præsteret at stå mit i regnen og tage støvlerne af og gået igennem barfodet igennem for så igen at tage støvlerne på bagefter. Det er temmelig akavet og ikke spor nemt, når man er en stivbenet ældre herre. Men det holder vablerne væk.
6)Bekæmp vablerne så snart første symtom viser sig. Vabler kommer stort set altid (med mindre de skyldes våde sko/regn) på 3-5 dagen. Men før de viser sig, bliver du advaret ved små ømme steder på fod eller tæer. Pak det ømme sted ind i sporttape, eller hvis det er tæerne med en lille pude/ eller en tå-dut ( som omtalt ovenfor). Det hjælper, selvom sportstapen ødelægger sokken. Vabler kan også komme, hvor to tæer generer/driller hinanden, her er de små puder, der kan købes på apoteker langs Caminoerne i Spanien ofte tilstrækkelige til at holde vablen væk.
Og her en lille historie: Jeg mødte for år tilbage en sød kvindelig læge, som den ene nat - meget professionelt - reddede en pilgrims liv (genoplivede pilgrimmen) ved at give hjertemassage og tilkalde hjælp. Og som dagen efter haltede af sted på grund af to tæer, der var blevet hudløse, fordi de gned mod hinanden. Hun fik en lille pude til at komme imellem tæerne af mig. Jeg gik fra hende, men mødte hende siden efter en tur til Fisterra i Santiago, hvor jeg ret bogstaveligt fik kys og klap på grund af den lille pude, som om det at redde en anden pilgrimsliv var bare en hverdagsting, mens vabelbekæmpelsen var sværrere. Pilgrimmen overlede et hjertestoppet, men kom ikke gående til Santiago.
7) Hvad når "ulykken" er sket ? Her er stort set alle dybt uenige. Flere hjemmesider siger, at du skal lade være med at lave hul og presse væske ud, andre erfarne pilgrimme giver det modsatte råd - også undertegnede, der mener, at du skal få væsken ud uden at fjerne huden - altså gennem et lille nålhul, der holdes 100 % rent, ligesom synålen brændes af med en tændstik før brug. Derefter pakkes stedet ind og beskyttes, før sokken og skoen/støvlen kommer på. Men læs selv de mange meget forskellige råd, der findes på diverse hjemmesider.
NB: Mine egne erfaringer stammer fra en gang med en (meget stor) vabel i 2012 på Via de la Plata, hvor jeg fik våde fødder i ekstremt regnvejr, og hvor støvlen/skoen ikke var tilstrækkelig beskyttet, samt fra de mange gange, hvor jeg har hjulpet andre pilgrimme. Siden 2012 har jeg altid alle vabel-grejerne med, men heldigvis - indtil nu - ikke til eget brug.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar