søndag den 11. december 2016

Flere Santiagopilgrimme denne vinter ?

I denne weekend kommer der samlet over 500 pilgrimme ind til Santiago.
Det ser i øjeblikket ud til, at der bliver flere vinterpilgrimme i år end i fjor. Antallet af pilgrimme, der går om vinteren er stigende, og flere og flere herberger holder efterhånden åbent hele året. En del "veteranpilgrimme" skriver på nettet om en god pilgrimsånd om vinteren, hvor der ikke går så mange som om sommerem. Der er ikke flere end alle kan indgå i fællesskabet, hedder det.
I december 2015 blev det til 2.062 pilgrimme. I hele december 1996 - for 20 år siden - kom 53 pilgrimme ind til Santiago - alene i fredags blev det til 201 på en dag, og i går lørdag til 226 - alene lørdag over 4 gange så meget som i hele december 1996.
Her et vinunderligt billede af to pilgrimme i sneen, taget for få dage siden. Det andet er taget på toppen af o Cebreiro, hvor vejret netop nu er rigtig godt, men det er ikke mange dage siden, at pilgrimmene måtte gå derop i sne. (Begge billederne her er fra vivecamino.com)