tirsdag den 12. april 2016

Forholdsvis få på Camino del Norte i foråret

Det er stadig først og fremmest Camino Frances og Camino Portugues, der er pilgrimmenes foretrukne ruter til Santiago.
Af de 11.066 pilgrimme, der i marts i år kom ind til Santiago, valgte de 9.248 eller næsten 84 % at gå af Camino Frances eller Camino Portugues. Selvom Portugues stadig kun udgår ca 1/5 af alle pilgrimme, og Camino Frances over 3/5, er det en bemærkelsesværdig udvikling, at Camino Portugues i løbet af meget få år er blevet nr. 2 ruten til Santiago, mens Camino del Norte og Via de la Plata kun er steget meget lidt eller nærmest stagneret i antallet af pilgrimme. Her tallene for Camino del Norte de seneste tre måneder: 45 i januer, 40 i februar og 321 i marts. Via de la Plata har hfat lidt flere pilgrimme i samme periode, nemlig 43 i januar, 40 i februar og 530 i marts.
Lige nu er det samlede daglige antal pilgrimme, der dagligt kommer ind til Santiago faldet noget oven på de over 1.000 pilgrimme dagligt op til påskenat, idet der nu dagligt er mellem 500 og 600 pilgrimme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar