søndag den 24. maj 2015

Engelsk oldemor på Caminoen

Et tilfælde lærte engelske Edna Moody, at der er noget som hedder "Compostela"
En pilgrimsvandring er fyldt af mange gode bekendtskaber, og nogle gange fører det endda til langvarige venskaber, hvor den fælles interesse for pilgrimsvandring kan være drivkraften.  De mennesker, som hjælper pilgrimmene undervejs, herbergbestyrer eller andre, brænder sig tit fast hukommelsen på grund af hjertelighed og hjælpsomhed. Dagens hovedperson her på siden hører til sidstnævnte kategori, og hun har en ualmindelig historie at fortælle.
Edna - ja vi kom fornavn - var mangeårig pubejer lidt uden for Manchester, mor, bedstemor og oldemor, beskæftiget med hårdt arbejde døgnet rundt. Da hun for 9 år siden følte sig lidt udbrændt, kom der en mand forbi og ville købe hendes pub. Hvorfor ikke tænkte hun, men hvad så ? Der skal ske noget helt nyt. I et tilfældigt blad så hun, at en gammel fransk nedlagt landevejskro i en lille flække, L'Isle-de-Noé, ca 25-30 km uden for Auch var til salg. Hvorfor ikke. Beslutningen blev truffet, selvom Edna aldrig havde sat sine ben i Frankrig og ikke kunne et ord fransk. Hun flyttede ind - i den alt anden end modernisere bygning - og opgav hurtigt at lave kro igen. Men to år efter bankede det en regnfuld forårsaften på døren. En italiener med rygsæk spurgte, om Edna kendte pilgrimsherberger  eller anden overnatning i landsbyen. Pilgrimsherberg, hvad er det ?, men der var da stadig 8 værelser med gamle senge ovenpå den meget store krostue, der i dag var både køkken, stue og opholdsrum for hende selv. Du kan da sove her, sagde den ældre kone til den italienske pilgrim, som fortalte hende, at han var på vej til Compostela.
Compostela, Hvad er det ? Aldrig hørt om det før, men efter en kort forklaring, fandt hun på noget nyt. Hun ville tage mod pilgrimme og give dem mad og husly. Og det har Edna, så gjort siden 2008.
Og hun er en festlig dame. Jeg blev modtaget med kaffe og pandekager, da jeg for nogle uger siden bankede på. Hun har kun tomands- og enmandsværelser, så hver pilgrim eller pilgrimspar kan få sit eget. Der serveres aperitif, fransk inspireret mad (lidt har jeg jo lært, selv om mit franske sprog ikke er helt godt) og rødvin ad libitum med en lille skarp efter maden. Ja,fortiden fornægter sig ikke. Pris for værelse, bad, samt alle mad og drikkevarer incl morgenmad, 30 Euro pr. næse.
Det er vel nok afslappenede at have pilgrimme. De dukker først op hen ad eftermiddagen og senest ved 21,30 tiden er alle sammen gået i seng. Og om morgenen er de allesammen ude af døren længe før kl. 8. Sådan var det ikke på pub'en. Der skulle jeg arbejde fra tidlig morgen til langt ud på natten. Og pilgrimme, ja de  har næsten alle sammen - også - gode historier at fortælle. Jeg nyder at være pilgrimsvært.
Jeg mangler at fortælle, at hun i første omgang navngav sit pilgrimshus Gite Chez les Moody Blues. Det passede jo meget godt til en Pub, men ....., så efter kort tid fandt hun ud af, at Chez Edna nok passede bedre til et pilgrimsherberg.
Det giver vel sig selv, at vi 6 pilgrimme ( 3 franskmænd, 1 amerikaner, samt 2 danskere), der sov samme nat hos Edna, fik et ualmindeligt fornøjeligt og underholdende ophold.
Det er Edna, der sidder for bordenden:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar