lørdag den 23. maj 2015

En anden start på den franske rute, Camino Frances

Kun få pilgrimme vælger Somportpasset i stedet for Napoleonsruten ved Saint Jean Pied de Port.
Hvis du har prøvet at gå over Pyrenæerne ved Saint Jean Pied de Port af Napoleonsruten til Roncesvalles var det måske en ide for dig at prøve den anden tur over, nemlig slutningen af via Tolosana og videre af Camino Aragones.  Der er væsentlig færre, der går den vej over, men nok til at der er rigtigt pilgrimsliv på ruten.
Via Tolosana ( som jeg vil skrive mere om i den kommende tid) begynder egentlig i Arles, derfra videre over Montpellier, Touluse, Auch, kanten af Pau til Oloron Sainte Marie og videre direkte syd -over Pyrenæerne. Da de færreste har to måneder til en pilgrimsfærd, kan man f.eks. starte i Lescar (den gamle katedral by, der i dag reelt er en forstad til Pau) eller i Oloron Sainte Marie. Man kan få pilgrimspas på turistkontoret i Lescar, der også står for herberget. Fra Lescar er der 4 etaper til toppen af Somportpasset, og man kan med fordel overnatte i Oloron Saint Marie (splinternyt herberg, der drives af pilgrimsvenner), Sarrance ( i et lille kloster, måske ikke så rent, men med en fantastisk stemning og en meget karismatisk frére Pierre som vært, sammen med unge frivillige), og dernæst i et - lidt sterilt - men nyt kommunalt herberg i Urdos.
Turen op gennem Pyrenæerne er naturmæssigt helt anderledes end turen til Rolandspasset (Roncesvalles/Orreaga). På den franske side går det opad gennem frodige bøgeskove, man passerer et utal af små bække og lidt større vandløb (smeltesne), mens naturen er langt mere gold på den spanske side, men ligeledes med vandfald og flotte scener. Da jeg gik over i første halvdel af maj foregik det i flot solskin, og på den sidste del med sne langs stien og en enkelt sted til sidst gennem et stykke på ca 30-40 meter med sne på selve stien.
En del pilgrimme (stadig ikke mange) begynder deres tur på toppen af selve passet, der kan nås med bus - fra Frankrig gennem en tunnel til Spanien og op, og fra den spanske side med bus hele vejen. Det betyder, at pilgrimstallet stiger, når man når toppen, men der er rigelige med herberger og anden overnatning hele vejen. Jeg boede ikke på et eneste fyldt herberg, før jeg ramte Camino Frances lidt før Puente la Reina.  På den spanske side er der ca 6 etaper, før man møder pilgrimsstrømmen i Obanos umiddelbart før Puente la Reina.
På den franske side går man mest på - ikke spor farlige - men smalle bjergerstier. Nogle steder skal man hoppe en del for at komme tørskoet over vandløb. På den spanske side er stien på spansk vis sat i stand med trapper ned af stejle skrænter, pilgrimsgangbroer over vandløb, gelænder på smalle steder o.s.v. Spanierne gør meget ud af deres pilgrims-caminoer. Stien er på begge sider godt afmærket. To steder på den franske side er der dog særlige forhold, så får du lyst til at tage turen, så send mig en mail, så skal jeg nok forklare nærmere.
Her under lidt billeder fra begge sider af grænsen.














Og i går, fredag kom der 1.257 pilgrimme ind til Santiago, så der er ikke noget at sige til - som jeg skrev i går - at man ser pilgrimme alle steder langs Caminoen i hele Nordspanien.