onsdag den 13. april 2022

“El Espíritu de Santi” - så er Caminoen genåbnet

Herberget i Tabara på Camino Sanabres (Via de la Plata) genåbnede i marts. Bag herberget, der er blevet renoveret under Coronapausen, står pilgrimsforeningen “El Espíritu de Santi”, der også udgiver et pilgrimsblad af samme navn, og som nu også - efter næsten to års pause - igen er på gaden under overskriften: Caminoen er åben.

I bladet kan man bl.a. læse en artikel af pilgrimmen bag foreningen, José Almeida, der skriver, at Coronanedlukningen i 2020 faktisk førte til det første år af Caminoens historie siden slutningen af 800-tallet, hvor der ikke kom pilgrimme til Santiago. Der er videre i bladet- igen efter lang pause - en statistik over de pilgrimme, der overnatter i herberget i Sanabres. Og i marts i år blev det "kun" til 76 pilgrimme ialt, og den typiske Via de la Plata pilgrim har ikke ændret profil i Coronapausen. Det er stadig en rute, der primært gås af ældre mænd, eller som en yngre fransk kvindelig pilgrim en gang sagde til mig efter en tur af Via de la Plata: "Aldrig har jeg set så mange gamle mænd i underbukser". 

Det er undertegnede personlige erfaringer efter to ture fra Sevilla til Santiago, at langt de fleste pilgrimme på Via de la Plata er erfarne pilgrimme - altså ikke-førstegangspilgrimme. Iøvrigt er der stadig - især på første halvdel mellem Sevilla og Salamanca - flere steder med lukkede herberg eller meget langt mellem overnatningsstederne.

Her fordelingen af de overnattende pilgrimme i marts i donativoherberget i Tabara: 

a) 58 mænd, 18 kvinder 

b) Alder: over 60 år: 39/ mellem 30 og 60 år: 28, og under 30 år: 9.

c) Nationalitet: 22 spaniere; 16 tyskere; 9 italienere; 7 franskmænd; 4 fra Irland; 4 hollændere og 3 fra USA.

Her et link til en netudgave af aprilnummeret af “El Espíritu de Santi”:

https://tuvozdigital.com/la-revista-el-espiritu-de-santi-no71/?fbclid=IwAR1wOFG3mLMoB5KwzDp6hDciSAvUP2-UHgDYb2xigtKkOOk6EVAl2G3qAz8 

Og her forsiden:





Ingen kommentarer:

Send en kommentar