onsdag den 11. marts 2020

Caminoen er lukket indtil videre som følge af Coronavirus

I Danmark fraråder udenrigsministeriet nu alle ikke-nødvendige rejser til de spanske regioner Madrid, Baskerlandet og La Rioja. Og i Spanien stiger antallet af smittede.
Rioja med hovedbyen Logrono, hvor Caminoen (Camino Frances) går igennem, er den region i Spanien, der er aller hårdest ramt af Coronosmitte set i forhold til antallet af indbyggere. Men Navarra (Baskerlandet) er også hårdt ramt, og i går udvidede udenrigsministeriet herhjemme så sin advarsel mod rejser til hele Italien med rejser til Madrid, Baskerlandet og La Rioja. Camino Frances krydser grænsen i Pyrenæerne i Baskerlandet, der ligger på begge sider af grænsen og fortsætter videre gennem Rioja til Burgos. Og på de spanske sundhedsmyndigheders hjemmesider er informationer ikke mere opmuntrende, antallet af smittede stiger, og flere områder af Spanien er reelt ved at lukke ned. Så det kan sige meget kort: Caminoen er lukket indtil videre som følge af Coronavirus. Og det gælder iøvrigt pilgrimsvandring i stort set hele Europa
Opdatering kl. 12.17 i dag:
Der er - desværre -blevet stillet spørgsmålstegn ved sandhedsværdien af de informationer, som jeg giver her på siden. Det er ikke noget, jeg normalt vil beskæftige mig meget med. Jeg laver denne side for at hjælpe pilgrimme på vej - IKKE for at indgå i diskussioner om, hvem der er de rigtige pilgrimme, og hvem der ikke er. Men da frygten for smitte med coronavirus tages mere end alvorligt af sundhedsmyndighederne i EU-landene, vil jeg her gøre en undtagelse, så ingen er i tvivl om, hvem der er hovedkilde til ovenstående historie. Nemlig; Det danske Udenrigsministerium, der i går aftes udsendte følgende meddelelse. Her gengivet ordret:
OBS (10.03.2020 20:50)
SPANIEN: Rejsevejledningen for Spanien er opdateret. Vi fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til regionerne Madrid, Baskerlandet og La Rioja på grund af smitteudbrud med coronavirus/COVID-19 og de spanske myndigheders tiltag for at forebygge smittespredning. Du bør læse mere om lokale tiltag hos den danske ambassade i Madrid: https://spanien.um.dk//da/rejse-og-ophold/coronavirus?sc_mode=normal De lokale myndigheder kan implementere nye tiltag med kort varsel. Du bør altid følge de lokale myndigheders anvisninger. Du bør også altid følge Sundhedsstyrelsens råd https://www.sst.dk/corona og kan søge information på https://politi.dk/corona

1 kommentar:

  1. Tak for update.
    Det er en rigtig stor hjælp, også selv om de nyheder er ikke de vi vil gerne se..... :-(

    SvarSlet