torsdag den 25. april 2019

Nyt fra Via de la Plata (Camino Sanabres)

"Kultherberget" i Tabara er blevet renoveret. Og de første Via de la Plata-pilgrimme har nydt godt af det.
Her i foråret er der forholdsvis mange pilgrimme på Via de la Plata. Sommeren er tit meget varm i den spanske region Extremadura, der ligger som en stor "landbrugsklat" mellem Madrid-området og Portugal midt på den iberiske halvø nord for Sevilla, hvor Via de la Plata starter. Byerne i Extremadura, Mérida og Cáceres, er kendt for de mange spor fra romertiden, bl.a. bygninger, ruiner, viadukter og ikke mindst selve romervejen, pilgrimsruten går af, Via de la Plata. Extremadura er endvidere kendt for sine sorte fritgående grise og ikke mindst den skinke, som grisene leverer, og pilgrimmene kan ved selvsyn se de mange grise, når de går gennem det forholdsvis øde kæmpelandskab, der en gang var en af Spaniens rige provinser, og i dag økonomisk - som meget andet landbrugsland - noget mere tilbagestående.
Via de la Plata er stadig den af "de store" Jakobsveje/caminoer i Spanien, der har forholdsvis færrest pilgrimme, og hvor det ser ud til at det årlige antal ikke stiger, men er stagneret de seneste 10 år, i 2011 kom der 8.061 pilgrimme ind til Santiago fra Via de la Plata; i fjor blev det til 9.127. Mange pilgrimme vælger - af frygt for varmen - at gå Via de la Plata i foråret eller sensommeren/efteråret. I foråret kan der dog falde rigtig megen regn.
På den sidste del af Via de la Plata, Camino Sanabres, (ca 375 km mellem Granja de Moreruela og Santiago de Compostela)ligger herberget Albergue de peregrinos de Tábara, der drives af pilgrimsforeningen Asociación peregrina “El Espíritu de Santi” med den karismatiske José Almeida i front, og som forsøger at holde liv i pilgrimsånden fra 1980erne, hvor stort set alle herberger var donativo (betal efter evne - ingen fastpris), hvor de lokale præster eller menigheder ofte stod for herbergerne, og hvor det var nogenlunde fast, at pilgrimmene spiste sammen. José Almeida og hans venner udgiver også et pilgrimsblad, som kan læses på nettet: https://tuvozdigital.com/images/flash/revistas/pdf/19Revistaspdf/revista%20N60-2019.pdf .
Nu er der kommet et forårsblad, hvor José Almeida glæder sig over det nyrenoverede herberg (der senest, jeg var der i 2017, i følge flere kvindelige pilgrimme var lidt ulækker). Han oplyser, at der i marts har været 116 pilgrimme igennem, heraf lidt overraskende 79 kvinder og 37 mænd, 33 spaniere, 55 ikke-spanske europæere, 18 asiater og 9 amerikanere.
Derudover har bladet en længere artiklen om katedralen i Santa Marta de Tera, der - for de fleste - er næste overnatningsted efter Tabara, idet det ligger 22,9 km efter, og man her kan se en meget flot middelalderkatedral, der blev bygget i 1.000-tallet, da området blev generobret fra nord af kristne efter over 200 års muslimsk herredømme. På det tidspunkt blev apostlen Jakob/Santiago oftest gengivet som en ridder til hest i krig mod muslimer i kirkerne langs jakobsvejene/caminoerne i Spanien. Men her på katedralen i Santa Marta de Tera er han udvendig gengivet i sten, som en fredelig pilgrim, hvilket i dag er Camino Sanabres vartegn. Fotoet af den fredelige Jakob, der med hånden velsigner/ byder Santiagopilgrimme velkommen til kirken, tog jeg på mit første besøg i foråret 2012.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar