onsdag den 26. oktober 2016

Flere religiøse tilbud i Santiago

Pilgrims-høj-sæsonen er ved ebbe ud, men der kommer stadig pilgrimme ind til Santiago de Compostela hver dag. Her slut oktober under 1.000 pilgrimme daglig mod over 2.000, da pilgrimssæsonen var på sit højere i år. 2016 bliver nok et rekordår, hvad angår antallet af pilgrimme.
Aldrig har der gået så mange pilgrimme til Santiago, som i 2016. Inden året rinder ud, vil omkring 275.000 pilgrimme - eller mere - have meldt sig på pilgrimskontoret i Santiago for at få et compostella (bevis for pilgrimsfærden).
Og 2016 blev også året, hvor der i katedralen og i kapellet i det nye pilgrimshus dagligt har været et væld af religiøse tilbud til pilgrimmene. Der er seks daglige messer på spansk, hvoraf de to 12.00 og 19,30 er pilgrimsmesser, oftest for mere end fulde huse, så mange pilgrimme må stå op. Dernæst har der været en række messer daglig på flere forskellige sprog: tysk, fransk, engelsk, polsk, italiensk, samt lejlighedsvis på protugisisk, koreansk og japansk. Der har desuden hver aften i kapellet i pilgrimshuset været aftensang/bøn som i klostret Taize i Frankrig - dog ikke på fransk, men på spansk og engelsk. Dernæst har jesuiterne budt på daglige aftenandagter i Augisterkirken specielt for pilgrimme, ligesom der har været særlige tilbud om fælleskomsammen for henholdvis både tysk-, engelsk- og fransksprogede pilgrimme. Man kunne næsten savne, at de skandinaviske katolske bispedømmer gik sammen om et tilbud til de tilsammen over 4.000 danskere, svenskere og nordmænd, der er gået til Santiago i år.
Herunder to billeder.
1) Pilgrimskøen før 12.00 messen en helt almindelig lørdag i oktober.
2) En lille gruppe pilgrimme til den daglige tyske 8,00 morgenpilgrimsmesse.

tirsdag den 25. oktober 2016

Så er nok en pilgrimsrekord slået.

Pilgrimskontoret i Santiago meddeler, at man den 22. oktober i år nåede over de 262.515 pilgrimme, der i alt kom til Santiago i 2015.
2016 bliver - som forudset - nok et rekordår, når det gælder antallet af Jakobspilgrimme. Ved middagstid, lørdag den 22. oktober, blev antallet af pilgrimme for hele 2015 passeret, og selvom højsæsonen for pilgrimme nu er forbi, kommer der stadig et sted mellem 700 og 900 pilgrimme ind om dagen. Det betyder, at der i indeværende år vil være kommet over 270.000 pilgrimme ind til Santiago, når nytårsklokken ringer. Pilgrimstrenden har ikke toppet, selvom der i indeværende år er et stykke vej op til den årlige stigning på omkring 10 %, der har været almindelig i de seneste år.
Spanierne udgør nu for andet år i træk under halvdelen af det samlede antal pilgrimme. Pr. 22 oktober var ca 45 % af alle pilgrimmene fra Spanien, mens 55 % fordelte sig på 168 forskellige nationer. Flest italienere, derefter Tyskland, USA, Portugal, Frankrig, Irland, UK, Australien, Canada, Brasilien , Sydkorea, Polen, Holland, Danmark og México. Hvis man målte i forhold til indbyggertal ville Danmark faktisk være væsentlig højere på listen kun overgået af Spanien, Irland og Portugal.
Der er er ikke de store forskydninger i de forskellige spanske caminoer/jakobsveje's popularitet med en undtagelse, nemlig, at Via de la Plata som den eneste rute synes at stagnere fuldstændig. For få år siden lå Via de la Plata nr. 3 eller 4 med stort set samme antal pilgrimme som Camiño del Norte. Her tallene opgivet af pilgrimskontoret: Camiño Francés: 165.934 ; Camiño Portugués: 49.746; Camiño del Norte 16.566; Camiño Primitivo 11.488; Camiño Inglés 9.278, Vía de la Plata 8.504.
Der har flere udtalelser om, at tallene for flere af ruterne ikke er præcise. F.eks hedder det sig, at de der går vinterruten Camino Inverno ofte bliver sat under Via de la Plata, og at pilgrimme, der tager Camino Primitivo efter først at have gået på Camino del Norte tælles som Camino del Norte.
Hvad der er rigtig og forkert her, har jeg overhovedet ingen anelse om, men i følge pilgrimskontorets statistik er der meget få på vinterruten/Camino Inverno igen i år, nemlig kun 265 ialt til og med den 22. oktober.

Efter de seneste års store stigning i antallet af pilgrimme på Camiño Portugués, ser det ud til at være Camiño del Norte's tur. Her et billede fra sidstenævnte rute taget i september i år.

mandag den 24. oktober 2016

Pilgrimstræf i København nu på fredag

Så mødes en mindre gruppe pilgrimme igen med dem, der planlægger eller overvejer en tur på en af Caminoerne sydpå.
Efterårets pilgrimstræf finder sted på fredag, den 28. oktober i Sankt Ansgar kirke i Bredgade i København. Der er pilgrimsmesse med sognepræsten i Sankt Ansgar, Daniel Nørgaard, kl. 17.00 i selve kirken med efterfølgende pilgrimssamvær i menighedssalen. Daniel Nørgaard har i efteråret gået af Via Francigena i Italien ( den middelalderlige pilgrimsrute mod Rom), mens andre pilgrimme, der har meldt sig til træffet på fredag, i indeværende år har gået af Camino Portugues, Camino Frances, Camino del Norte og Camino Prtimitivo.
Vi spiser lidt aftensmad sammen undervejs, så arrangørerne vil - af hensyn til indkøb - gerne have en tilmelding på jakobsvejen@gmail.com. Alle er velkommen.
Bag arrangementet står en uformel pilgrimsgruppe, der mødes et par gange om året ( forår og efterår), hvor der udveksles erfaringer fra pilgrimsvandringer rundt i Europa.
Der vil være pilgrimme tilstede, der har gået i både Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland og Østrig af såvel diverse Jakobsveje mod Santiago, samt af de forskellige pilgrimsruter i Italien.
Det er under mødet muligt at købe pilgrimspas/credential til alle jakobsveje/caminoer. Pilgrimspas til pilgrimsvandring i Spanien kan som hidtil også købes via Katolsk Forlag www.katolskforlag.dk eller via foreningen af Santiagopilgrimmes hjemmeside, ligesom det på mange af pilgrimsruterne er muligt at købe pilgrimspas i startbyerne f.eks. i Saint Jean Pied de Port (Camino Frances).
Her et billede af to spanske pilgrimme på Camino del Norte i september i år. Flere steder på Camino del Norte (også kaldet kystruten) fragter små både pilgrimmene over fjordene, der skærer sig ind i Den nordspanske Kyst.

søndag den 23. oktober 2016

Santiago - Fisterra - Muxia

Hvis du vil forlænge pilgrimsturen, når du når Santiago, er en 3-4-dages tur mod havet nem at gå.
Der har det seneste års tid eller to været nogle pilgrimme, der har savnet lidt om den lille rute fra Santiago mod havet her på www.jakobsvejen.dk. Hermed lidt om at fortsætte turen til Fisterra og eventuelt Muxia. Der er 89 km fra Santiago til Fisterra, og derfra yderligere 29 km fra Fisterra til Muxia. Dernæst kommer det lille stykke - uden rygsæk - fra Fisterra til spidsen ved fyrtårnet ( ca 2,5 km hver vej), hvor pilgrimmene plejer at mødes ved solnedgang og lade sig fotografere ved 0,000 km stenen ud til havet. Ruten er afmærket hele vejen, ligesom de øvrige camino'er i Spanien; og den kan - efter min erfaring - sagtens gås uden guide eller kort. Ruten bruges primært af pilgrimme, der netop har gået til Santiago fra en af de øvrige camino'er, og som enten har tid til overs (bestilt senere flybillet hjem), eller som har svært ved at stoppe igen, fordi pilgrimsvejen til Santiago bare har været alletiders.
Der er både hoteller, pensioner og traditionelle herberger med sovesale til overnatning undervejs. Højdekurverne er meget rimelige; lidt op og ned, mellem ca 200 meter og max 420 meter inden det, ca 5 km før Fisterra by, går nedad mod havet. Turen mellem Fisterra og Muxia går "forsigtigt" op og ned med en lille dog forholdsvis stejl stigning til Facho de Lourido på 269 m ca 5,5 km, før det igen går nedad mod Muxia by. Valfarts kirken, Senora da Barca (Vor frue af Barca), ligger ca 1½ km fra Muxia centrum omgivet af klipper. Der er traditionelt messe hver aften i Senora da Barca, hvor du vil møde mange pilgrimme.
Ruten kan deles op i følgende etaper:
1) Santiago - Negreira ca 21 km. Der er både et - ganske udmærket - kommunalt herberg, samt private herberger, hoteller m.m. i byen. Der er køkken på det kommunale herberg, og gode butikker i byen, men senest jeg var der, var køkkenet meget mangelfuldt, kun en gryde og en pande. Der måtte købes engangstallerkener til fællesspisning.
2) Negreira-Olveiroa ca 33,4 km: Både kommunalt (lidt slidt, men smukt) og privat herberg, samt hotel/pension. Der er køkken i det kommunale herberg, men ingen butikker, så mad skal medbringes, hvis man ikke spiser på en af de tre/fire barer/restauranter, der er i den forholdsvis lille bebyggelse.
3) Olveiroa-Fisterra ca 35 km. (Det er muligt at lave en midtvejsovernatning i Corbubion eller Cee). I Fisterra er der et utal af overnatningsmuligheder både med og uden køkken, samt indkøbsmulighed.
Dette er den smukkeste af de tre etaper, hvor man går over en højderyg fra Hospital - Marco do Couto med nedstigning til Cee efter Cruceiro da Armada. Undervejs ses havet, som giver lidt af et gip i en, hvis man har gået hele jakobsvejen fra Saint Jean Pied de Port uden at se hav en eneste gang.
4) Fisterra - Muxia ca 29 km. I Muxia er der flere overnatningsmuligheder, butikker m.m. Ruten går gennem skov, langs vandet, gennem små landsbyer, samt over små højdedrag uden træer ( en del asfalt). Man kan sådan set vælge at gå lidt til og fra ruten og søge mod vandet/havet, som hele tiden ligger på venstre hånd. Da jeg senest gik den for 2 uger siden, var der stadig kun een bar/restaurant undervejs, ca midtvejs i Lires - i øvrigt med god betjening og mulighed for overnatning. Man skal være opmærksom på, at ruten Fisterra - Muxia er afmærket med både sten og pile begge veje.
Og 5 )tilbage til Santiago kan man vælge bus ( ca 2 timer - Pt. går der kun to daglige busser fra Muxia 6,45 og 14,30 ), man kan også vælge at gå. Man går direkte fra Muxia til Olveveiro, hvor man rammer Santiago-Fisterra-ruten efter 24 km. Derefter er ruten den samme som på udadvejen. Der er 4 -5 daglige busafgange hver vej mellem Fisterra og Santiago (bussen tager ca 3 timer).
Her et billede af Senora da Barca, der brændte for nogle år siden, men som nu står genopbygget. Hvilket kan ses.

lørdag den 22. oktober 2016

Tilbage fra min første Camino !

To tyske pilgrimme har - hver for sig - næsten oplevet englene synge på deres første camino, og de næste er allerede ved at blive planlagt. Jeg nænner ikke at oversætte disse to tekster fra tysk:
Hallo Leute,
bin zurück von meinem ersten Camino Frances. 800 km in den Knochen, aber ohne eine Blase oder anderes . 34 Tage endlos schöner Gedanken. ich kann jetzt ein wenig verstehen, wenn andere öfters Pilgern in Spanien. Ich habe mir den Camino in Portugal vorgenommen, für nächstes Jahr.
Ich war und bin immer noch begeistert von der Pilgerung nach Santiago. All das schöne lässt sich nicht in Worte fassen. Aber jetzt bin ich seit 2 Tagen zu hause, und habe mit der Realität echt zu kämpfen. . . .am liebsten würde ich wieder abhauen. . . .alles liegen lassen ! . . . .Die Gedanken und Gefühle die in mir noch Achterbahn fahren, sind echt hart .!
Ich hoffe , das ich auch dafür die richtige Lösung finde .
Auf jeden Fall , hätte ich niemals gedacht , das der Weg mir so viel gibt und auch nimmt !
Es war in der Meseta kurz vor Hontanas, als mir auf unerklärlicherweise die Tränen aus den Augen schossen. . . .ohne Vorwahrung. . . . .ich musste eine Pause einlegen, da ich auf einmal echt schwach war ! . . . . 20 min. später war alles vorbei. . . . .und ich weis bis Heute nicht was da mit mir los war.. . . . .
Og her den anden lovprisning af pilgrimslivet, hvor et ægtepar i pensionsalderen, har gået et stykke af Camino Frances sammen:
Hallo zusammen,
seit 1 Woche sind wir wieder zurück vom Camino Frances und es war eine unglaubliche Erfahrung! Ich bin noch immer gedanklich weit weg, wenn auch zuhause.
Doch möchte ich mich bei Euch allen, die ihr mir mit Rat und Tat geholfen habt herzlich bedanken. Es hat alles prima geklappt.
Der Flug nach Bilbao. Der tolle Tag in Bilbao mit dem von hier gebuchten ALSA-Bus (Danke Gerhard!) die Übernachtungen in Burgos und dann der Bus nach Belorado.
Die ersten beiden Tage war es sehr kühl. Morgens 11 Grad und tagsüber dann aber bei 20 Grad und Nieselregen. Geflogen sind wir ab Deutschland mit Sonne und 23 Grad. Doch nach 2 Tagen war es trocken und wir sind dann ja auch in der Meseta gepilgert. Wir beide fanden sie traumhaft schön! 25-27 Grad war auch gut auszuhalten.
Das Wetter hielt dann sogar durch Galizien. Eine tolle Landschaft nach der anderen und wunderbare Erfahrungen mit Pilgern rund um die Welt und auch den Einheimischen begleiteten uns bis Santiago.
Als ich das schrieb, lief mit beim Gedanken des Ankommens gleich wieder eine Gänsehaut über den Körper. Was für ein Gefühl in Santiago de Compostela zum ersten Mal auch nur die Spitze der Kathedrale zu sehen. Da war ich schon angekommen.
Wir haben uns dann doch die Compostela geholt. Dennoch bedeutet mir der Pilgerpaß mehr. Es hängen so viele schöne Erinnerungen daran.
Ohne Blase und ohne weitere Beschwerden sind wir beiden Oldies (ich 62 und mein Mann 70) den Weg gepilgert. Dafür sind wir wirklich dankbar.
Der nächste Camino wird über den Winter geplant.....



fredag den 21. oktober 2016

Pilgrimskontoret i Saint Jean de Port er åbent året rundt

Selvom Napoleonsruten er lukket, er det stadig muligt at gå pilgrimsvandring om vinteren af Camino Frances. Mange herberger er stadig åbne.
Jeg skrev i forgårs her på siden, at det ikke er muligt at passerer Pyrenæerne over col Leopoder fra den 1. november til den 31. marts. Men det betyder ikke, at de pilgrimme, der har lyst og kræfter til at tage Camino Frances i vinterhalvåret ikke kan gå. Det kan de sagtens, hvis de eller kan klare vintervejret. Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port har åbent hver evig eneste dag hele året, og de er villige til at fortælle dig, hvilken vej - Valcarlosruten - du kan passerer Pyrenæerne, derefter er der kun det almindelige vintervejr at slås med, indtil du når opstigningen til O Cebreio i Pyrenæerne. Men her er der også en alternativ rute, Vinter-Caminoen, Camino de Invierno. Den går fra den gamle ridderby Ponteferrada gennem en række dale, hvorefter den rammer Camino Sanabres ( reelt sidste del af Via de la Plata), så man kommer ind i Santiago fra sydøst. Der er nu etableret herberger hele vejen.
Her et kort, som viser Vinter-Caminoens rute:

torsdag den 20. oktober 2016

Væggelus flere steder på Camino del Norte ?????

På - især engelsksprogede - pilgrimshjemmesider advares der lige nu om væggelus flere steder på Camino del Norte.
Undertegnede har fra midten af september i år og 10 dage frem gået af Camino del Norte fra Bilbao til, der hvor Camino del Norte har en afstikker til Camino Primitivo, som jeg valgte at tage. Jeg konstaterede ikke væggelus undervejs, men kan af engelske (og delvis også tyske) hjemmesider forstå, at der er problemer flere steder på Camino del Norte, faktisk også et af de herberger, hvor jeg selv overnattede.
De herberger, der nævnes, er: Comillas, Albergue de Peregrinos La Peña; San Vicente de la Barquera og Colombres. Observationerne af væggelus ser ud til at have fundet sted fra sidste halvdel af september til starten af oktober. Jeg boede selv i San Vincente, som jeg forlod, da de første var på vej ud af døren, tidligt om morgenen, uden at have mødt pilgrimme med bid.
Her et indlæg på nettet fra den 24. september fra en engelsksproget pilgrim, om et ophold i Albergue de Peregrinos La Peña :
I stayed there on 13th september. There were bedbugs. I killed 29. A german lady sleeping next to me got bitten very badly. Her feet were swolled the next day. I left a message with all killed bedbugs on the hospitalero desk. There was a previous message hidden below some magazines. I talked to many pilgrims who stayed there and got bitten really badly. The corners of the big dorm were reported to be taped over with bedbugs underneath. I heard that one night someone even called the police. The hospitalero was reported not to care much. We have seen hospitalera carrying around a bug spray but she didn't alert anyone.
So yeah, this albergue has problems. Some bad reports also came from the next two albergues, in San Vicente de la Barquera and Colombres.
På Camino Primitivo, som jeg efterfølgene gik fra den 27. september, så jeg en tysk pilgrim med en hel del indsægtbid. Jeg havde svært ved at se, om det var de små halvgiftige edderkopper eller om, det var væggelus. Selv fik jeg ingen bid.
Jeg har et antivæggelusprogram, som jeg tidligere har nævnt her på siden. Jeg aner ikke om det hjælper, men indtil videre er jeg aldrig blevet bidt, og jeg har aldrig haft væggelus med hjem fra en pilgrimsvandring.
1) Når jeg ankommer til et herberg ser jeg ALTID efter æg under madrassen på den seng, jeg vælger - eller som jeg har fået tildelt af hospitaleros. Er der små sorte æg. Indtil videre har jeg ikke fundet nogen.
2) De steder, hvor der er IKKE er engangspapirlagner, lægger jeg mit eget silkelagen på madrassen med indbygget hovedpudebetræk. Altid med samme side opad.
3) Hvis der findes antivæggelusspray på herberget ( og det gør der temmelig tit), får madrassen og rygsækken lige en tur. (Jeg spørger efter spray og faren for væggelus hos hospitaleros'en)
Og som sagt indtil videre ingen bid.
4) Ved hjemkomsten har jeg et kæmpeprogram. Alt tøj, samt sovepose, rygsæk o.s.v. sorteres i sorte plastikposter, der lukkes tæt. Det sker udenfor i underbukser uanset vejret. Dernæst ryger alt tøj, der kan tåle 60 grader i vaskemaskinen. Sovepose, rygsæk, silkelagen m.m. ryger i fryseren ved minus 16 grader i 3 døgn, før de vaskes ved normalt gradeantal.
Er jeg for hysterisk - måske. Men indtil videre har jeg ikke set spor af væggelus hos mig selv - kun hos medpilgrimme.
Opdateret 20 oktober kl 20,15 med nok en engelsksproget meddelelse om væggelus. Denne gang på Camino Frances lige før Jernkorset. Meddelelsen om væggelus er hentet på denne hjemmeside. https://www.caminodesantiago.me/community/, hvor du kan læse følgende: Bed bugs Foncebadon Albergue Roger de Lauria
Stayed here on 19 October. The hosts were superb. Very friendly and lovely food.
Unfortunately the rooms were not clean and the bed sheet and pillow cases looked used.
I came back from dinner and the nice host was checking the sleeping bag of another Pilgrim who was on the bunk above me. I did not realise what was going on. The Pilgrim did look a bit unkempt.
The moment I got into bed I started scratching. In the morning I noticed the unkempt Pilgrim in the bunk above me had welts all over him.
When we stopped walking today My back was covered in welts and bites.
We have done 5 Caminos and I have had a few small bed bug bites before. This is the worst case of bed bugs and unfortunately now it is only private rooms for me from now on.
The Albergue is the first Albergue on the right hand side as you enter Foncebadon . I phoned the owner to let him know.