mandag den 4. marts 2024

Camino Frances: Sne i Pyrenæerne



Turen over Pyrenæerne: Napoleonsruten åbner tidligst første april. Valcarlosruten er formelt stadig åben, men der er meget sne i øjeblikket.

Her ultimo marts-primo april er der de seneste år sket en kraftig stigning i antallet af pilgrimme, der begynder deres tur mod Santiago nord for Pyrenæerne - flest i Saint Jean Pied de Port. Og pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port har igen i år meldt om en stigning i antallet af vinterpilgrimme. Kontoret, der er bemandet med frivillige, har åbent dagligt, og det er en god ide at besøge kontoret inden opstigningen i Pyrenæerne - ikke mindst af hensyn til vejret.  På pilgrimsgruppens facebookside - som godt kan læses af pilgrimme, der IKKE er på facebook - kan du netop nu se dette billede (der er taget i Roncesvalles på sydsiden af Pyrenæerne i knapt 1.000 meters højde). Men ingen tvivl. Du kommer til at gå i sne, hvis du går over nu. Og - selvom det er svært - skulle det være muligt via Valcarlos.


Formelt åbner den såkaldte Napolesonsrute via Col Lepoeder ( ca 1450 meters højde) 1. april. MEN hvis vejret ikke er til det kan den være lukket efter 1. april, fordi det simpelthen er for farligt (med livet som indsats at gå over den vej). De ved altid besked på pilgrimskontoret, hvor du også kan følge med via deres facebookhjemmeside, som du finder her:   https://www.facebook.com/groups/818222641542543

Ingen kommentarer:

Send en kommentar