lørdag den 3. marts 2018

Stadig flere vinterpilgrimme i Spanien

I december, januar og februar denne vinter steg antallet af Santiagopilgrimme med 13 % i forhold til vinteren i fjor.
Rent procentmæssigt stiger antaller af vinterpilgrimme langt mere end antallet af pilgrimme målt på årsbasis. Sommermånederne med 1.000 pilgrimme - eller mere - om dagen har fået en del, der ønsker mere ro og fred, til at foretrække vintersneen og kulden, selvom det ikke er uden problemer. Tallene på det samlede antal pilgrimme er dog fortsat forholdsvis lavt set i forhold til resten af året. Denne vinter (december, januar, februar 2017/ 2018) er det blevet til ialt 6.702. I samme periode i fjor kom der 5.915 ind til Santiago. Der er flest pilgrimme i december op til jul og lidt færre i januar og februar. Ser vi lidt på statistikken fra februar i år bekræfter den de tendenser, som har vist sig de seneste vintre, hvor antallet af vinterpilgrimme er steget væsentligt. Det er først og fremmest unge, der går; 846 eller knapt 40 % er under 30 år, mens under 10 %, 209, var over 60 år. I modsætning til resten af året går der langt flere mænd (61 %) end kvinder (31 %), og 1/3 af vinterpilgrimmene går kun lidt over 100 km fra enten Sarria (528), Tui (152) Lugo (6,97%); Lugo (38 ), mens kun 217 begynder i Saint Jean Pied de Port eller Roncesvalles. Nogle få pilgrimme er dog begyndt endnu længere væk; et sted i Frankrig eller som en enkelt, der kom ind i februar og havde taget turen fra Holland og fejret jul undervejs.
Det kræver langt mere at gå om vinteren, og selvom Napoleonsstien over Pyrenæerne er lukket fra 1. november til 1. april, er det ikke helt ufarligt over alternativruten via Valcarlos. Det er ikke mange dage siden, at redningsmandskab måtte hente en 65 årig canadier, der sad fast i sneen og ikke kunne komme fri selv. Han ringede efter hjælp tæt på toppen få kilometer før Roncesvalles, hvilket har fået en spansk pilgrim fra området til at skrive på nettet, at der altså er dage, hvor ingen af de formelle stier over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles kan benyttes; men hvor man er nød til at gå af den 3. vej, nemlig langs den lille asfalt/kørevej over bjerget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar