lørdag den 24. marts 2018

Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port

Mange danske pilgrimme begynder deres pilgrimsfærd i Saint Jean Pied de Port, hvor pilgrimskontoret nu har næsten "døgnåbent".
Hvornår har pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port åben ? Kan jeg nå derhen, når jeg kommer med et sent tog ?, lyder spørgsmålene, og svaret er: Ja, du kan nå det hele. Kontoret har åbent både morgen middag og aften, pt. fra kl. 7,30 om morgenen til kl. 23.00, så de mange frivillige får ikke mange timers ro. Der kan dog være middagslukket fra 12.00 til 14.00. Kontoret ligger i Rue de la Citadelle 39 inden for murerne i den gamle bydel. Rue de la Citadelle er en pilgrimsgade med butikker, der sælger alle slags pilgrimsgrej samt trykte guide, og på pilgrimskontoret kan du få både pilgrimspas, stempel, samt informationer om turen over Pyrenæerne til Roncesvalles. Det er en rigtig dårlig ide at begynde turen over Pyrenæerne uden først at have tjekket vejrudsigten på pilgrimskontoret, hvor de har stor erfaring med, hvordan du kommer sikkert over bjerrgene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar