onsdag den 6. september 2017

Tysk pilgrim død umiddelbart tæt på Valcarlos.

Pilgrim blev fundet død ved siden af landevejen over Pyrenæerne.
En spansk chauffør kaldte straks 112, da han fandt en livløs pilgrim i en grøft ved siden af landevejen ved Valcarlos ikke så langt fra Roncesvalles, skriver avisen Diario de Navarra. Den døde pilgrim er fundet ved 43 km stenen på landevej N 135, hvor alternativruten over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port går. Pilgrimmen, en 48 årig tysker, blev forsøgt genoplivet på stedet, men uden held. Den døde pilgrim skal nu obduceres, så dødsårsagen kan fastslås med sikkerhed.
Ruten over Valcarlos Fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles er fast vinterrute og langt sikrere at gå end bjergvejen over Leopoder-passet, kendt som Napoelonsruten. Langt de fleste pilgrimme foretrækker normalt Napoleonsruten, og det plejer at være på denne rute, at enkelte pilgrimme, kommer til skade, skal hentes ned at redningsmandsskab eller i værste fald dør. I forhold til de over 70.000 der hvert år går over Pyrenæerne, er det dog et meget lille antal, der kommer galt afsted.
Du kan læse artiklen om ulykken på denne hjemmeside:http://www.diariodenavarra.es/noticias/navarra/2017/09/05/fallece-peregrino-aleman-burguete-mientras-realizaba-camino-santiago-navarra-549430-300.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar