tirsdag den 23. december 2014

Hvor kan jeg finde oplysninger ?

Hvor kan jeg finde oplysninger om Caminoen, lyder et af de spørgsmål, jeg ofte stilles. Da der findes et næsten uendeligt antal europæiske hjemmesider og blogs om Jakobsvejen, er spørgsmålet ikke sådan at besvare. Jeg vil dog her gøre opmærksom på en af dem. Den har eksisteret siden 1997, og det er vel den hjemmeside, som indeholder - om ikke alt, så næsten - alt om jakobsvejene og pilgrimsliv.  Siden kan findes på: http://www.jakobus-info.de .
Hjemmesiden er lavet af Thekla Schrange og Aloys Schäfer. De to har gået langt de fleste jakobsveje i Europa. Desværre for dem og for os, der har kunnet følge dem via nettet, er det slut nu.  Thekla døde lige før jul for to år siden efter længere tids sygdom.
Nu føres Jakobus-info videre af Aloys, som gør et stort arbejde for hele tiden at fortælle nyt om de mange pilgrimsveje.
Selvom jeg aldrig har mødt nogen af dem eller talt med dem, er deres hjemmeside så nærværende og velskrevet, at jeg næsten synes, at jeg har gået bag ved dem på pilgrimsstien.





                        

Ingen kommentarer:

Send en kommentar