Foreningerne bag Via Francigena forsøger at blive Verdenskulturarv. Men der oplyses ikke noget om forbedringer af service langs ruten for de gående pilgrimme.
I efteråret regner vi med at være klar med en ansøgning til Unesco om at gøre Via Francigena til Verdenskulturarv, siger formanden for Den europæiske Sammenslutning om Via Francigena, italieneren Luca Brusch til Vatican News. Pilgrimsruten Via Francigena går fra Sydengland (Canterbury) gennem Frankrig og Schweiz ned gennem Italien med Peters Grav i Peterskirken i Rom som endemål.
De første pilgrimme menes at være gået den vej i slutningen af 500-tallet, og i 900-tallet udgav ærkebiskop Sigerich af Canterbury en guide med en beskrivelse af vejen mod Rom.
Du kan læse hele historien her: https://www.vaticannews.va/it/mondo/news/2019-08/via-francigena-candidatura-a-patrimonio-unesco.html
Pilgrimsruten Via Francigena har ligesom andre pilgrimsruter i Europa oplevet en renæssance siden det blev "moderne" igen at gå af Camino Frances (Caminoen/Jakobsvejen) mod Santiago de Compostela i 1980erne. En trend der stadig holder sig med en stigning i antallet af pilgrimme hvert år.
Pilgrimme, der går til Rom siger dog stadig, at de de sidste etaper gennem Lazio (Regionen Rom ligger i) ikke er nær så godt afmærket og sikker for pilgrimme at gå på, som resten af den lange rute. Ligesom de "klager over" dyr overnatning. I artiklen om ansøgningen til Unesco står der intet om nye planer, investeringer i selve pilgrimsruten. (Fotoet er fra Viterbo, der ligger ca 4-5 etaper/110 km. før Peterskirken.
torsdag den 29. august 2019
tirsdag den 27. august 2019
Via de la Plata - den uforanderlige
Via de la Plata (sølvruten) er stagneret i antallet af pilgrimme, og den er den af caminoerne/jakobsvejene i Spanien, der er stort set uforandret de seneste 10 år.
I 2012 gik der 8.163 pilgrimme til Santiago af Via de la Plata, og 2.287 (over 1/4) af dem var begyndt i Sevilla. De 8.163 ialt udgjorde godt 4,2 % af det samlede antal pilgrimme på lidt over 192.000, der fik et Compostella det år. I fjor (2018) var der 9.127 pilgrimme på Via de la Plata af næsten 330.000 pilgrimme, der bad om et compostela, men de udgjorde "kun" knapt 2,8 % - altså næstern et uændret antal pilgrimme på Via de la Plata, men en stadig mindre del af det samlede antal pilgrimme. Via de la Plata er altså et reelt alternativ til de mange pilgrimme, jeg læser, hører eller som spørger, hvor kan jeg gå pilgrimsvandring uden at have en fornemmelse, at der er trængsel alle steder. I øvrigt var 2.017 pilgrimme begyndt i Sevilla - altså færre end i 2012.
Det er pilgrimsforeningen El Espíritu de Santi, der står for herberget i Tabara, netop på Camino Sanabres (forlængelsen af Via de la Plata), der i en større artikel i seneste nummer af bladet El Espíritu de Santi, der gør opmærksom på, at Via de la Plata er pilgrimsruten for de pilgrimme, der ønsker ro og fordybelse. Du kan læse hele bladet her: https://tuvozdigital.com/wp-content/uploads/2019/08/revista-N63-N64-2019.pdf
El Espíritu de Santi har også en artikel med en opgørelse over antallet af pilgrimme med alder og nationalitet, der i juni og juli i år har overnattet på herberget i Tabara. Og statistikken herfra bekræfter de formodninger, som undertegnede har om en profil på den typiske Via de la Plata - pilgrim. Der er flest ældre mænd, og de er primært fra Spanien eller Europa. Kvinder er i mindretal, og der er kun meget få pilgrimme fra USA - altså et helt andet billede, end det der nu er gængs på Camino Frances, og efterhånden også på Camino Portugues. Her opgørelsen:
I juni 220 pilgrimme, her af 66 kvinder og 154 mænd, 104 af pilgrimmene var spaniere, 95 europæere og kun 8 pilgrimme fra USA. 158 af junis pilgrimme i Tabara var over 50 år.
I juli stort set det samme billede, af 145 overnattende pilgrimme var 37 kvinder, 108 var mænd. Der var 65 spaniere og 64 europæere (iøvrigt heraf 5 danskere), og kun 7 fra USA. Dog proventvis lidt færre ældre, idet "kun" 64 var over 50 år. Men der går generelt færre ældre i juli og august, samt i vintermånederne på alle pilgrimsruterne i Spanien. Så min konklusion af statistikken fra El Espíritu de Santi er rimelig klar: Via de la Plata gås i dag primært af spaniere eller europæere, og heraf er langt de fleste halvgamle mænd. Jeg har selv gået Via de la Plata to gange, og jeg var/er prototypen på ovennævnte. (På billedet Padre Blas, der står for herberget Parroquia de Santa María i Fuenterroble de Salvatierra, på vej til kirke med en flok pilgrimme, der passer perfekt i beskrivelsen overfor, flest ældre mænd.)
I 2012 gik der 8.163 pilgrimme til Santiago af Via de la Plata, og 2.287 (over 1/4) af dem var begyndt i Sevilla. De 8.163 ialt udgjorde godt 4,2 % af det samlede antal pilgrimme på lidt over 192.000, der fik et Compostella det år. I fjor (2018) var der 9.127 pilgrimme på Via de la Plata af næsten 330.000 pilgrimme, der bad om et compostela, men de udgjorde "kun" knapt 2,8 % - altså næstern et uændret antal pilgrimme på Via de la Plata, men en stadig mindre del af det samlede antal pilgrimme. Via de la Plata er altså et reelt alternativ til de mange pilgrimme, jeg læser, hører eller som spørger, hvor kan jeg gå pilgrimsvandring uden at have en fornemmelse, at der er trængsel alle steder. I øvrigt var 2.017 pilgrimme begyndt i Sevilla - altså færre end i 2012.
Det er pilgrimsforeningen El Espíritu de Santi, der står for herberget i Tabara, netop på Camino Sanabres (forlængelsen af Via de la Plata), der i en større artikel i seneste nummer af bladet El Espíritu de Santi, der gør opmærksom på, at Via de la Plata er pilgrimsruten for de pilgrimme, der ønsker ro og fordybelse. Du kan læse hele bladet her: https://tuvozdigital.com/wp-content/uploads/2019/08/revista-N63-N64-2019.pdf
El Espíritu de Santi har også en artikel med en opgørelse over antallet af pilgrimme med alder og nationalitet, der i juni og juli i år har overnattet på herberget i Tabara. Og statistikken herfra bekræfter de formodninger, som undertegnede har om en profil på den typiske Via de la Plata - pilgrim. Der er flest ældre mænd, og de er primært fra Spanien eller Europa. Kvinder er i mindretal, og der er kun meget få pilgrimme fra USA - altså et helt andet billede, end det der nu er gængs på Camino Frances, og efterhånden også på Camino Portugues. Her opgørelsen:
I juni 220 pilgrimme, her af 66 kvinder og 154 mænd, 104 af pilgrimmene var spaniere, 95 europæere og kun 8 pilgrimme fra USA. 158 af junis pilgrimme i Tabara var over 50 år.
I juli stort set det samme billede, af 145 overnattende pilgrimme var 37 kvinder, 108 var mænd. Der var 65 spaniere og 64 europæere (iøvrigt heraf 5 danskere), og kun 7 fra USA. Dog proventvis lidt færre ældre, idet "kun" 64 var over 50 år. Men der går generelt færre ældre i juli og august, samt i vintermånederne på alle pilgrimsruterne i Spanien. Så min konklusion af statistikken fra El Espíritu de Santi er rimelig klar: Via de la Plata gås i dag primært af spaniere eller europæere, og heraf er langt de fleste halvgamle mænd. Jeg har selv gået Via de la Plata to gange, og jeg var/er prototypen på ovennævnte. (På billedet Padre Blas, der står for herberget Parroquia de Santa María i Fuenterroble de Salvatierra, på vej til kirke med en flok pilgrimme, der passer perfekt i beskrivelsen overfor, flest ældre mænd.)
søndag den 25. august 2019
Ingen entre til Katedralen i Santiago
Alle skal have mulighed for at komme ind i Helligdomen, siger Santiagos ærkebiskop Julián Barrio.
Sålænge Julián Barrio er ærkebiskop i Santiago de Compostela kommer entre til Katedralen ikke på tale, siger katedralens dekan Segundo Pérez i følge den spanske avis (galiciske) el Correo Gallego. Udtalelsen faldt for nylig under en reception i Pilgrimskontoret i Santiago, hvor det blev oplyst, at der hver evig eneste dag kommer flere og flere ind i katedralen dagligt, og at det indimellem er svært at komme frem. Santiago Katedralen får hver dag besøg af flere tusinde mennesker, og antallet vokser hele tiden.
Trods det at mange mener, at Santiago er overvældet med pilgrimme - for mange pilgrimme, overvejer den katolske kirke ikke muligheden for at tage entre af de besøgende til katedralen. I Hvert fald ikke så længe den nuværende ærkebiskop sidder i embedet vil dette spørgsmål blive rejst. Vi skal IKKE fratage nogen muligheden for at besøge Katedralen, mener ærkebiskop Julián Barrio altså i følge dekanen Segundo Pérez, der har kontakten til de mange vandrende pilgrimme, der kommer til Santiago.
Ved samme lejlighed oplyste Segundo Pérez, at Botafumeiro'en (Det store røgelseskar) i Katedralen vil komme til at fungere igen i begyndelsen af 2020.
Det er i de seneste 10-15 år blevet mere og mere almindeligt at tage entre for besøg i Katedralerne i Spanien.
Ærkebiskop Julián Barrio Barrio er 73 år og blev udnævnt til ærkebiskop i 1996.
Personlig kommentar: Jeg håber, at Julián Barrio Barrio holder meget længe i embedet som ærkebiskop.
Sålænge Julián Barrio er ærkebiskop i Santiago de Compostela kommer entre til Katedralen ikke på tale, siger katedralens dekan Segundo Pérez i følge den spanske avis (galiciske) el Correo Gallego. Udtalelsen faldt for nylig under en reception i Pilgrimskontoret i Santiago, hvor det blev oplyst, at der hver evig eneste dag kommer flere og flere ind i katedralen dagligt, og at det indimellem er svært at komme frem. Santiago Katedralen får hver dag besøg af flere tusinde mennesker, og antallet vokser hele tiden.
Trods det at mange mener, at Santiago er overvældet med pilgrimme - for mange pilgrimme, overvejer den katolske kirke ikke muligheden for at tage entre af de besøgende til katedralen. I Hvert fald ikke så længe den nuværende ærkebiskop sidder i embedet vil dette spørgsmål blive rejst. Vi skal IKKE fratage nogen muligheden for at besøge Katedralen, mener ærkebiskop Julián Barrio altså i følge dekanen Segundo Pérez, der har kontakten til de mange vandrende pilgrimme, der kommer til Santiago.
Ved samme lejlighed oplyste Segundo Pérez, at Botafumeiro'en (Det store røgelseskar) i Katedralen vil komme til at fungere igen i begyndelsen af 2020.
Det er i de seneste 10-15 år blevet mere og mere almindeligt at tage entre for besøg i Katedralerne i Spanien.
Ærkebiskop Julián Barrio Barrio er 73 år og blev udnævnt til ærkebiskop i 1996.
Personlig kommentar: Jeg håber, at Julián Barrio Barrio holder meget længe i embedet som ærkebiskop.
fredag den 23. august 2019
Væggelus - en fortsættelse fra i går
Walisiske Lucy er stadig på Caminoen - trods væggelusangreb - og hun fik i aftes al den hjælp hun behøvede i Rabanal hos Confraternity of Saint James.
Jeg synes lige, at I skulle have fortsættelsen af væggelus-historien fra i går. For der er godt nyt i den forstand, at walisiske Lucy fik hjælp af de frivillige hospitaleros i Refugio Gaucelmo, der ligger lige overfor kirken, og som nabo til det lille benedektinerkloster i Rabanal. Turen fra Santibáñez de Valdeiglesias til Rabanal er på ca 32 km med en stigning til sidst. Her Lucys egen beretning:
CAMINO FRANCES HOSTEL in SANTIBANEZ DE VALDEIGLESIA DID NOT CARE! I insisted on the washing and drying, not them. Their washer and dryer were only 40degrees, therefore futile regarding bed bugs. I did not get excited or angry about it. In fact, I was more concerned for other future pilgrims than myself.
On the contrary, I could not have been met with a better, more responsible, loving, caring reception than at GAUCELMO IN RABANAL yesterday night. 🌟🌟🌟🌟🌟
On arrival I told them about my problem as I was totally covered in bites. They kicked into action....
-They isolated me immediately.
-They gave me clean clothes to change into
-They completely emptied my backpack and put it with my boots in a sealed black bag in the sun with killer spray over night
-They washed all of my clothes and belongings with stitching
-They tumbled dried everything at 69degrees
-They made me a lovely cup of tea
-They were kind and proactive
-They gave me plastic bags to put all of my other things in
-They were responsible
-They followed the process in the hospitalero guidebook
-They took the matter very seriously
-They cared about me, other pilgrims and minimising risk in their albergue
-BRILLIANT!!! Wonderful Camino Angels💕😇
-The total opposite to CAMINO FRANCES HOSTEL in SANTIBANEZ DE VALDEIGLESIA
WHERE THERE IS CLEARLY A BED BUG PROBLEM
The irony is that the uncaring hostel cost €10, which they would not refund, and the priceless service at GAUCELMO was donativo.
Jeg synes lige, at I skulle have fortsættelsen af væggelus-historien fra i går. For der er godt nyt i den forstand, at walisiske Lucy fik hjælp af de frivillige hospitaleros i Refugio Gaucelmo, der ligger lige overfor kirken, og som nabo til det lille benedektinerkloster i Rabanal. Turen fra Santibáñez de Valdeiglesias til Rabanal er på ca 32 km med en stigning til sidst. Her Lucys egen beretning:
CAMINO FRANCES HOSTEL in SANTIBANEZ DE VALDEIGLESIA DID NOT CARE! I insisted on the washing and drying, not them. Their washer and dryer were only 40degrees, therefore futile regarding bed bugs. I did not get excited or angry about it. In fact, I was more concerned for other future pilgrims than myself.
On the contrary, I could not have been met with a better, more responsible, loving, caring reception than at GAUCELMO IN RABANAL yesterday night. 🌟🌟🌟🌟🌟
On arrival I told them about my problem as I was totally covered in bites. They kicked into action....
-They isolated me immediately.
-They gave me clean clothes to change into
-They completely emptied my backpack and put it with my boots in a sealed black bag in the sun with killer spray over night
-They washed all of my clothes and belongings with stitching
-They tumbled dried everything at 69degrees
-They made me a lovely cup of tea
-They were kind and proactive
-They gave me plastic bags to put all of my other things in
-They were responsible
-They followed the process in the hospitalero guidebook
-They took the matter very seriously
-They cared about me, other pilgrims and minimising risk in their albergue
-BRILLIANT!!! Wonderful Camino Angels💕😇
-The total opposite to CAMINO FRANCES HOSTEL in SANTIBANEZ DE VALDEIGLESIA
WHERE THERE IS CLEARLY A BED BUG PROBLEM
The irony is that the uncaring hostel cost €10, which they would not refund, and the priceless service at GAUCELMO was donativo.
torsdag den 22. august 2019
Væggelus på Caminoen
Bed Bugs: I was told that this is part of the way and not their problem, skriver walisisk pilgrim, der lige nu ner på Camino Frances
Væggelus er et af de store problemer for caminovandring i Spanien. På mange herberger forsøger de at gøre noget ved problemet, men man hører desværre også ofte historier, som denne, der lige nu er at læse på https://www.caminodesantiago.me . Oplevelsen er gengivet af walisiske Lucy, der ordret skriver følgende:
Could not sleep
Bitten all over
Found live bed bug
Took photo, captured bug in container & took video footage of it on bed
Staff at albergue won’t wake up to help me
Need to boil my belongings
Took bed bug precautions pre & during my trip
Inspected bed yesterday upon arrival
Camino Frances Hostel
Santibanez de Valdeiglesias
They didn’t seem bothered- a concern
They gladly let me hot wash and hot dry my clothes
Og så tilføjer hun lakonisk:
I was told that this is part of the way and not their problem!
Og selvfølgelig er det også herbergernes problem. Jeg har aldrig overnattet i det pågældende private herberg, Albergue Camino Francés i byen Santibáñez de Valdeiglesias der ligger ca 5 km efter byen Hospital de Órbigo i retning mod Astorga. Det er min subjektive fornemmelse, at nogle private herberger er bange for at få omsætningen (fortjenesten) til at falde på grund af væggelus, og at de håber problemet forsvinder, hvis de benægter dets eksistens eller slår det hen, som den walisiske pilgrim Lucy her beskriver. I Frankrig har de langs de store pilgrimsruter, Via de Podiensis (le Puy) og via Tolosana (Arles) gjort et kæmpearbejde - også på de private herberger - for at komme ondet til livs. Og det er stort set lykkedes. Her hører man aldrig om nye væggelusangreb, men en masse om forebyggelse.
Kommentar: Jeg kan kun råde pilgrimme til at holde sig fra herberger, der ikke tager problemet alvorligt og advarer andre pilgrimme, hvis de støder på den slags herberger. Manglende indtægter kan forhåbentlig få nogen til at vågne op.
Væggelus er et af de store problemer for caminovandring i Spanien. På mange herberger forsøger de at gøre noget ved problemet, men man hører desværre også ofte historier, som denne, der lige nu er at læse på https://www.caminodesantiago.me . Oplevelsen er gengivet af walisiske Lucy, der ordret skriver følgende:
Could not sleep
Bitten all over
Found live bed bug
Took photo, captured bug in container & took video footage of it on bed
Staff at albergue won’t wake up to help me
Need to boil my belongings
Took bed bug precautions pre & during my trip
Inspected bed yesterday upon arrival
Camino Frances Hostel
Santibanez de Valdeiglesias
They didn’t seem bothered- a concern
They gladly let me hot wash and hot dry my clothes
Og så tilføjer hun lakonisk:
I was told that this is part of the way and not their problem!
Og selvfølgelig er det også herbergernes problem. Jeg har aldrig overnattet i det pågældende private herberg, Albergue Camino Francés i byen Santibáñez de Valdeiglesias der ligger ca 5 km efter byen Hospital de Órbigo i retning mod Astorga. Det er min subjektive fornemmelse, at nogle private herberger er bange for at få omsætningen (fortjenesten) til at falde på grund af væggelus, og at de håber problemet forsvinder, hvis de benægter dets eksistens eller slår det hen, som den walisiske pilgrim Lucy her beskriver. I Frankrig har de langs de store pilgrimsruter, Via de Podiensis (le Puy) og via Tolosana (Arles) gjort et kæmpearbejde - også på de private herberger - for at komme ondet til livs. Og det er stort set lykkedes. Her hører man aldrig om nye væggelusangreb, men en masse om forebyggelse.
Kommentar: Jeg kan kun råde pilgrimme til at holde sig fra herberger, der ikke tager problemet alvorligt og advarer andre pilgrimme, hvis de støder på den slags herberger. Manglende indtægter kan forhåbentlig få nogen til at vågne op.
onsdag den 21. august 2019
84 redningsaktioner på Napoleonsruten i år
Hver 3. dag siden nytår har brandvæsnet i Navarra måtte hente pilgrimme ned fra Pyrenæerne på pilgrimsstien mlem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles.
Der er nu i nordspanske medier kommet flere detaljer frem om redningsaktionen i søndags, hvor 20 irske pilgrimme måtte give op på Napoleonsruten tæt ved bjerget Lepoeder.(Og omtalt her på www.jakobsvejen.dk i går) Her et lille sammendrag af de informationer, der kan læses på denne hjemmeside: https://www.noticiasdenavarra.com/2019/08/20/sociedad/navarra/la-niebla-que-cego-a-20-irlandeses-en-lepoeder
Det er 84. gang i indeværende kalender år 2019, at bjergredningsmandskab fra Brandvæsnet i Navarra har måtte gå i bjergene for at hjælpe pilgrimme. De 20 irske pilgrimme befandt sig i 1.430 meters højde i tæt tåge og i 10 plus grader, da de blev hentet ned. De 20 pilgrimme var med et irsk "rejse-pilgrimsselskab", Camino by The Way, der havde sørget for bagagetransport. De forlod Saint Jean Pied de Port ved 8 tiden om morgenen og var ved Orisson, hvor de holdt pause ved 11-tiden. De var imidlertid væsentlig længere om at nå toppen end forventet, og de var i følge artiklen (samt de fotos undertegnede har set på nettet) slet ikke klædt på til de kun 10 graders varme, der var på toppen, ligesom tåge og småregn gør pilgrimmene våde.
I følge den spanske avis: https://www.diariodenavarra.es/noticias/navarra/2019/08/19/una-veintena-peregrinos-rescatados-roncesvalles-661707-300.html var nogle af pilgrimmene i flip flops-sandaler.
Ja, 84 redningsaktioner siden 1. januar taler for sig selv. Der går en hel del pilgrimme over Pyrenæerne uden at være forbedredt tilstrækkeligt, og i dette tilfælde en større gruppe, der oven i købet havde betalt et firma for at guide dem over.
Der er nu i nordspanske medier kommet flere detaljer frem om redningsaktionen i søndags, hvor 20 irske pilgrimme måtte give op på Napoleonsruten tæt ved bjerget Lepoeder.(Og omtalt her på www.jakobsvejen.dk i går) Her et lille sammendrag af de informationer, der kan læses på denne hjemmeside: https://www.noticiasdenavarra.com/2019/08/20/sociedad/navarra/la-niebla-que-cego-a-20-irlandeses-en-lepoeder
Det er 84. gang i indeværende kalender år 2019, at bjergredningsmandskab fra Brandvæsnet i Navarra har måtte gå i bjergene for at hjælpe pilgrimme. De 20 irske pilgrimme befandt sig i 1.430 meters højde i tæt tåge og i 10 plus grader, da de blev hentet ned. De 20 pilgrimme var med et irsk "rejse-pilgrimsselskab", Camino by The Way, der havde sørget for bagagetransport. De forlod Saint Jean Pied de Port ved 8 tiden om morgenen og var ved Orisson, hvor de holdt pause ved 11-tiden. De var imidlertid væsentlig længere om at nå toppen end forventet, og de var i følge artiklen (samt de fotos undertegnede har set på nettet) slet ikke klædt på til de kun 10 graders varme, der var på toppen, ligesom tåge og småregn gør pilgrimmene våde.
I følge den spanske avis: https://www.diariodenavarra.es/noticias/navarra/2019/08/19/una-veintena-peregrinos-rescatados-roncesvalles-661707-300.html var nogle af pilgrimmene i flip flops-sandaler.
Ja, 84 redningsaktioner siden 1. januar taler for sig selv. Der går en hel del pilgrimme over Pyrenæerne uden at være forbedredt tilstrækkeligt, og i dette tilfælde en større gruppe, der oven i købet havde betalt et firma for at guide dem over.
tirsdag den 20. august 2019
20 irske pilgrimme hentet ned af Pyrenæerne
Tåge, regn og kulde fik 20 irske santiagopilgrimme til i søndags at opgive at fortsætte af Napoleonsruten på egen hånd. Brandvæsnet måtte hjælpe dem.
Pyrenæerne er lumske - også i august, hvilket 20 irske pilgrimme måtte sande i søndags. I følge Pamplona Actual måtte 20 irske pilgrimme på vej til Santiago søndag ved 18-tiden opgive at gå selv tæt på det højeste punkt, Lepoeder, mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles. Pilgrimmene frøs, og regn og tåge gjode det ikke lettere for dem at komme frem. Du kan læse hele historien her: https://pamplonaactual.com/rescatados-una-veintena-de-peregrinos-perdidos-en-el-paso-de-lepoeder/
Pilgrimmene, der fuldstændig havde undervurderet, hvad det kræver at gå over Pyrenæerne, var meget kolde og dødtrætte. Men kunne dog selv slå alarm og bede om hjælp. Og som sædvanlig var det Bomberos del parque de Auritz/Burguete (Brandvæsnet i Auritz/Burguete), der måtte træde til og gå i bjergene for at hjælpe pilgrimme ned.
Pyrenæerne er lumske - også i august, hvilket 20 irske pilgrimme måtte sande i søndags. I følge Pamplona Actual måtte 20 irske pilgrimme på vej til Santiago søndag ved 18-tiden opgive at gå selv tæt på det højeste punkt, Lepoeder, mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles. Pilgrimmene frøs, og regn og tåge gjode det ikke lettere for dem at komme frem. Du kan læse hele historien her: https://pamplonaactual.com/rescatados-una-veintena-de-peregrinos-perdidos-en-el-paso-de-lepoeder/
Pilgrimmene, der fuldstændig havde undervurderet, hvad det kræver at gå over Pyrenæerne, var meget kolde og dødtrætte. Men kunne dog selv slå alarm og bede om hjælp. Og som sædvanlig var det Bomberos del parque de Auritz/Burguete (Brandvæsnet i Auritz/Burguete), der måtte træde til og gå i bjergene for at hjælpe pilgrimme ned.
Abonner på:
Opslag (Atom)

