mandag den 2. januar 2023

Pilgrimsvandring om sommeren ?

Godt pilgrimsår til alle læsere af www.jakobsvejen.dk. Her i juletiden er der kommet en del spørgsmål ind om bl.a. valg af pilgrimsruter. Jeg vil forsøge at svare på de indkomne spørgsmål i den kommende tid. Her det første spørgsmål og svar:

Hvilken pilgrimsrute kan man gå i juli, når man ikke kan tåle for meget varme ? , lyder spørgsmålet her til www.jakobsvejen.dk, og svaret er lidt famlende. Undertegnede har kun gået ad kendte pilgrimsstier en gang i juli. Det var i 2010 - altså en del år siden, hvor jeg gik det første stykke ad GR 65/Via Podiensis fra Le Puy en Velay til Figeac -  i alt ca 275 km, som normalt deles i 10 til 12 etaper. De første 8 til 10 etaper fra Le Puy til Conques går over det  - efter min mening -  fantastiske Centralmassiv, mens man de sidste ca 40-45 km er "tilbage i cvilisationen". Ruten er godt afmærket. Jeg har gået den tre gange, men som skrevet - kun en gang om sommeren, hvilket var helt ok. Men jeg ved jo ikke, hvordan andre vil ha' det. Der er en hel del andre pilgrimme - flest franskmænd - på ruten, men om sommeren knapt så mange som i maj og september. Bemærk at fællessproget på ruten er fransk. (Det er nemmere at gå i Spanien med langt flere ikke-spaniere på ruten uden at kunne spansk, end det er at gå i Frankrig  uden at have kendskab til lidt fransk) Jeg har gået ruten flere gange siden, men det var i det tidlige forår, hvor regn var et større problem end sol. Her en pilgrimsdagbog fra seneste tur for knapt 3½ år siden:  http://www.jakobsvejen.dk/2019/06/28-dage-pa-via-podiensis-mm-ca-760-km.html

I Spanien er der en del pilgrimme på Camino del Norte i juli-august. (Camino del Norte går langs kysten). Jeg har dog ikke gået ruten om sommeren, hvor det hedder sig, at der kan være "konkurrence" om sengene på herberger, idet unge "badegæster" indlogerer sig som pilgrimme, fordi det er billigt, men opfører sig som badegæster, der fester lidt rigeligt. Det diskuteres i hvert fald livligt på diverse spanske pilgrimshjemmesider.  Det samme skulle være tilfældet med Camino Portugues a la Costa (Kystruten) fra Porto, der oghså er en populær sommerrute. Her seneste pilgrimsdagbog fra Den portugisiske Kystrute:  http://www.jakobsvejen.dk/2022/03/tidlig-forarstur-af-camino-da-costa.html

Af egentlige bjergruter i Spanien uden "for megen varme"  er der Camino Primitivo, men den er temmelig anstrengende i højdemeter. Personligt vil jeg ikke anbefale den til førstegangspilgrimme. Her min seneste pilgrimsdagbog fra denne rute: http://www.jakobsvejen.dk/2018/10/dagbog-fra-bjerg-caminoen.html

Og så er der selvfølgelig Camino Frances. Jeg har en gang ( i 2006) begyndt min vandring over Pyrenæerne i august, og da jeg gik ind i Burgos primo september var der 40 grader. Men jeg havde trods det en perfekt tur, hvor der i øvrigt var minus 1 til 2 grader tidlig morgen, da jeg senere på ruten gik op mod o Cebreiro - ligeledes i september. Alligevel er det min favorit til førstegangspilgrimme. Man kan eventuelt begynde på Camino Aaragones i stedet for i Saint Jean Pied de Port - eventuelt lige nord for Pyrenæerne i Oloron Saint Marie. Det kan jeg forstå, at andre "sommerpilgrimme" har gjort med succes. Jeg har alene gået den vej over i foråret uden megen varme, men hvor regn var problemet.

Mine seneste pilgrimsdagbøger fra Camino Frances her: http://www.jakobsvejen.dk/2018/05/camino-frances-800-km-pa-29-dage-april.html  og jeg gik Camino Frances senest i 2021 Her en lille beskrivelse  http://www.jakobsvejen.dk/2021/10/camino-frances-med-maske-pa.html 

Og fra turen over Pyrenæerne via Somportpasset finder I her min seneste pilgrimsdagbog, fra under et år siden: http://www.jakobsvejen.dk/2022/05/camino-aaragones-9-dage-i-maj.html

Endelig vil jeg nævne La Via de Francisco i Italien fra La Verna til Assisi. Jeg gik ruten  i september 2019, og jeg har i mine noter skrevet, at den "muligvis kunne være en sommerrute". I kan læse min pilgrimsdagbog her: http://www.jakobsvejen.dk/2019/10/via-di-francesco-190-km-pa-9-dage.html

Her et foto fra La via de Francisco:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar