tirsdag den 20. september 2022

Danskere på Caminoen !

Sandsynligheden for at møde en anden dansker på en Caminorute er forholdsvis stor - ikke mindst her i september-oktober.

Antallet af danskere, der er kommer ind til Santiago, har de seneste år inden Coronapandemien ligget på over 2.000  årligt, og nu her i 2022 ser det - foreløbig - ud til, at mange danskere har lyst til igen at gå i Spanien. De første 8 måneder i år er det blevet til 1.649 danske Santiagopilgrimme, og da september-oktober "plejer" at være højsæson for danske pilgrimme, kan det være, at rekorden fra 2018, hvor 2.610 danskere bad om et compostela i Santiago, bliver tangeret eller overhalet. To år før i 2016 kom der 2.594 danske pilgrimme om bad om et compostela, mens det i 2017 faldt lidt til 2.273 ; og  jeg tør allerede nu spå, at det bliver til over 2.000 danske Santiagopilgrimme igen i år. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar