mandag den 9. maj 2022

"16 forbud for rigtige pilgrimme"

Den spanske pilgrimshjemmeside www.gronze.com, der formentlig er en af de mest benytte pilgrimsguide overhovedet, har lavet en liste med 16 pilgrimsforbud, som den anbefaler os pilgrimme at følge.  Forbudene - må man formode - er skrevet i uprioriteret rækkefølge. Herunder har undertegnede forsøgt sig med en oversættelse, lettere omskrivning i samme rækkefølge som www.gronze.com. Du kan læse "forbudslisten" her:

1. Spørg aldrig en koreaner, om de er fra Nord- eller Sydkorea. Dumt spørgsmål: de uheldige indbyggere i Nordkorea kan ikke forlade deres land. Desuden føler en koreaner sig simpelthen koreansk, ingen føler sig "sydkoreansk", og spørgsmålet undrer dem.

2) Diskuter eller klag aldrig over husordenen på et herberg. Et herberg er IKKE et hotel, og reglerne laves oftest, fordi mange mennesker/pilgrimme med vidt forskellig baggrund skal bo en eftermiddag, aften og nat under samme tag. - Iøvrigt gælder husordenen jo ikke resten af dit liv.

3) På et herberg: Efterlad aldrig rygsækken på sengen eller på en stol.  Sengene skal helst holdes fri for skidt ( og ikke mindst insekter eller andet, du uden at vide det, kan have taget med) Og de få stole i herberg er der til at sidde på - ikke til opbevaring af bagage eller andet.

4) Begynd ikke - uden at du direkte bliver spurgt - at fortæller andre (højt og langt) din livshistorie fra A til Z. 

5) Brug aldrig mobilen, når sovesalslyset er slukket. Mobilens lys irriterer dine medpilgrimme, der måske gerne vil sove. Du kan læse/skrive beskeder, spille Candy Crush eller læse nyhederne ethvert andet tidspunkt end om natten. En pandelampe, der om morgenen sender skarpt lys rundt på hele sovesalen, er ikke meget bedre.

6) Svøm aldrig i Atlanten ved Finestere uden først at informere dig om badeforholdene. Selvom det er svært at tro det, er en af de store dødsårsager blandt pilgrimme drukning i havet, især på den galiciske kyst.  Den største dødsårsag er iøvrigt hjertestop efterfulgt af diverse ulykker, herunder dehydrering grundet mangel på vand - ofte i bjerge eller på lange etaper.

7) Klag aldrig til en snorker over, at han snorker. Ingen snorker af egen fri vilje. Og hvis du er generet af snorkere,  skal du enten blive helt væk fra Caminoen eller booke private værelser på hoteller eller lign..

8. Efterlad aldrig bagage, støvler eller andre ting på gange og i fællesarealer på herbergerne. Når pilgrimme om natten, halvsovende og i mørke, skal på toilettet; vil de snuble over dine efterladenskaber og vække alle andre, samt i værste fald komme til skade.

9) Pral aldrig overfor andre pilgrimme med, hvor stor en kanon du er i dit daglige liv. Hvis du er en topingeniør, taler 8 sprog og tjener 14.000 euro om måneden, så tillykke med det. Men på Caminoen betyder det overhovedet ingenting. Du er bare en pilgrim, ligesom alle os andre. 

10. Glem aldrig, at der er andre kulturer i verden end din egen. En kommentar, en vittighed eller ironi (især af sentimental eller seksuel karakter), som nogen kan finde sjove, kan andre finde dybt upassende. Hvis respekt for andre end dig selv og dine egne.

11. Ankom ikke til et herberg uden for lands lov og ret eller på en alternativ sti uden at have meldt din ankomst. (Det vil som regel fremgå af herbergslisten på www.gronze.com om et overnatningssted gerne vil have et telefonopkald på forhånd).

12) Benyt ikke flere faciliteter på et herberg til dig selv end allerhøjest nødvendigt. Lad ikke din mobil være tilsluttet el, når den allerede er opladet. Brug ikke alle klemmerne, når du hænger dit tøj op. Brug ikke 20 minutter i brusebadet. Der er andre pilgrimme end dig. Og et herberg er hverken dit hjem eller et hotel. Det er slet og ret et pilgrimsherberg.

13) Lav aldrig mere støj end højst nødvendigt. Og kommer du ind i et rum (sovesalen), hvor de andre er helt stille. Er der ingen grund til, at du bryder stilheden. Pilgrimme kommunikerer dybere i stilhed end med ord.

14) Tag aldrig støvlerne af i en bar eller på en restaurant. Det gør man bare ikke.

15) Gå aldrig i højre side på en landevej, Gå altid i venstre side mod bilerne. Heldigvis har Caminos de Santiago langt bedre trafiksikkerhed end for 20 år siden, men trods det - er det bedre at have bilerne imod sig end bagfrakommende.  Der dør pilgrimme i trafikken hvert år.

16. Skriv aldrig alverdens steder for at klage over, at vi der laver web-guides har forkert information om priser m.m. Det sker også for os på www.gronze.com, at vi har forældede informationer. Send os en e-mail, hvis du oplever/ser nogle fejlinformationer, så vi kan opdatere dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar