lørdag den 26. februar 2022

Camino på Kanarieøerne !

Ældre informationer om Vandring på Kanarieøerne her på www.jakobsvejen.dk er den seneste tid blevet læst en del. Derfor denne opdatering med info, da jeg for ikke så lang tid siden selv læste en artikel om øernes nye pilgrimsinitiativer.  Det er de kanariske øers meget aktiv pilgrimsforening, la Asociación de Peregrinos Canarios en el Camino de Santiago, der er i gang med at lave en Camino, der skal gå fra kanariø til kanariø. Den første del på Gran Canaria har været omtalt her på www.jakobsvejen.dk før, men nu er foreningen midt i arbejdet med at lave "vulkanruten" på Tenerife.  www.gronze.com havde tidligere på måneden en større artikel om projektet: https://www.gronze.com/articulos/canarias-camino-santiago-entre-volcanes-24669 , hvor de også viste dette kort:

Er du interesseret kan du følge arbejdet på pilgrimsforeningens hjemmeside: https://caminosantiagoentrevolcanes.com/ 

Der findes i forvejen GR stier (gennemgående vandrerstier efter fransk forbillede) på tværs af De kanariske Øer, hvor undertegnede i snart mange år, har været en flittig gæst på primært La Gomera og La Palma samt en enkelt gang på Il Hierro. Så det er allerede nu muligt at gå såvel flotte dagture som flerdagsture på- og langs vulkanerne på øerne, der har en meget alsidig vegetation og vild natur.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar