onsdag den 12. august 2020

Det skulle være muligt at gå i Italien nu

Meningerne om, hvorvidt det er forsvarligt at gå pilgrimsvandring i en coronatid er delte. Mens Spanien er begyndt at have flere problemer med smitte efter en pauseperiode, skulle det nu være muligt at gå i Italien.
Ja, der skulle være muligt at gå pilgrimsvandring i Italien nu, er mit svar på et spørgsmål fra en pilgrim, der er betænkelig ved at gå i Spanien. Den pilgrimsrute, hvor der skulle være herberger og andre overnatningsmuligheder åbne undervejs, er først og fremmest Via Francigena, mens La via de Francisco skulle også være åben.
Det er dog altid - ikke mindst i Italien - en god ide at sikre sig, at diverse overnatningssteder er åbne. Jeg har - godt nok for en del år siden - prøvet at stå i en lille by en sen eftermiddag på La via de Francisco først i oktober, hvor alt var lukket ned. Og redningen var sidste bus til en større by. Så her to hjemmesider til Via Francigene. Først herbergerne, hvor du på denne hjemmeside kan se, hvem der har åbne, samt kontaktmulighederne:
https://www.viefrancigene.org/it/resource/blog/Webmaster/accoglienza-pellegrina-e-turistica/ Og her hjemmesiden, der skulle vise hoteller og pensioner, der er mindre end 1 km væk fra stien. Nogle af dem skulle have en et særligt tilbud for pilgrimme: https://www.viefrancigene.org/it/resource/blog/Webmaster/strutture-turistiche-francigena-friendly/
PS. Og så min egen kommentar til de mange, der er i tvivl: Skal - skal ikke ?. Jeg har valgt at se tiden an, og jeg må nok konstatere, at der for mit vedkommende sandsynligvis ikke bliver nogen pilgrimsvandring i år. Lige nu håber jeg på en tur i Italien af La via de Francisco i september-oktober. MEN det er alene et håb. Det betyder også, at informationerne her på siden alene bygger på, hvad jeg hører fra pilgrimsvenner, samt diverse åbne kilder.
Men jeg får, selvom jeg næppe selv kommer af sted, lyst til at vise et over et år gammelt foto af de pilgrimme, der er aktive i Spanien denne sommer, den spanske pilgrim og journalist, Antón Pombo, som jeg omtalte her på www.jakobsvejen.dk i går.
Antón Pombo er en meget flittig pilgrimsvandrer og skribent, der gerne hjælper andre pilgrimme på vej. Her får han ultimo maj i fjor vasket fødder af pilgrimspræsten i Lascabanes på Le Puy-ruten, Chemin de Saint Jacques.

1 kommentar: