tirsdag den 3. juli 2018

Porto de la Gloria er færdigrestaureret

Senere i juli vil pilgrimme møde en farvelagt restaureret Porto de la Gloria, når de går gennem hovedporten til Katedralen i Santiago.
En af middelalderens allerstørste religiøse og kulturelle skatte, Porto de la Gloria, er ved at være færdigrestaureret. Porten er et billede på himlen/kirken båret helgener (med apostlen Jakob i midten), pilgrimme og helt almindelige kirkegængere.
Forleden blev den nu farvelagte Porto de la Gloria - i middelalderens farver - vist frem for Santiagos lokale dagblad, la Voz de Galicia, hvorfra fotoet er "lånt". Ærkebisppen Barrio, der står midt i billedet, oplyser dog, at der går nogen tid før pilgrimme og andre kirkegængere kan se pragtværket efter ti års arbejde, idet hele stilladset og "indespæringen" af Æresporten først skal væk, men alt skulle være på plads senest på Sankt Jakobs festdag, den 25. juli.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar