fredag den 20. juli 2018

Falske gule pile i Spanien !

Det hænder desværre, at herberger og barer, der ligger lidt fra pilgrimsruterne, laver falske gule pile for at få pilgrimmene, fordi deres sted.
Falske gule pile for at lokke pilgrimme en anden vej, synes at blive mere almindeligt, skriver den spanske avis El Pais. Det er som regel barer eller private herberg, der gerne vil have pilgrimmene fordi deres forretninger, der fjerner de ordinære gule pile og sætter "falske" i stedet.
Det skaber en ualmindelig dårlig image blandt pilgrimmene, siger Roger De La Cruz, der formand for Pilgrimsforeningen i El Bierzo, der ligger på Camino Frances. Det er et aktuelt eksempel fra Ponferrada på Camino Frances, der har fået El Pais til at tage sagen op.
Jeg har selv oplevet "falske" gule pile flere gange, men som regel uden at det har betydet voldsomt meget for min tur, da det som regel kun giver små omveje eller er ret så gennemskueligt lavet, ligesom reklamer på bar kun 50 meter (væk fra stien), som regel betyder, at der er væsentligt længere.
Jeg har før her på siden omtalt en af de lidt grovere forsøg på at få pilgrimmene til at gå en helt anden vej og uden om en af de bedste kloster-herberger undervejs. Få kilometer før klostret i Alcuéscar på Via de la Plata på etapen efter den større by, Merida, har nogen sat et skilt oven på det officielle skilt med pile, der viser en flere kilometer rute uden om Caminoen og uden om donativo herberget i Alcuéscar, så pilgrimmene i stedet ender på et hotel ved en større landevej.
Du kan læse artiklen (på engelsk) fra El Pais på dette link: https://elpais.com/elpais/2018/07/16/inenglish/1531752268_156614.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar