torsdag den 30. november 2023

Camino Frances: Konflikt om Jernkorset !

Jernkorset lige efter Foncebadon i ca 1.500 meters højde ca 210 til 220 km før Santiago (alt efter valget af rute) er i øjeblikket under kraftig forandring. Kommunen, "Cruz de Ferro" står i, ( el municipio de Santa Colomba de Somoza ) har ladet bulldozere fjerne de millioner af sten, som pilgrimme gennem århundrede har lagt ved korset. Og Protesterne fra de spanske pilgrimsforeninger vælter i øjeblikket ind til kommunen og alle, der gider høre på dem. I ødelægger spansk kulturarv, lyder det. Kommunen mener, at de rydder op. 

Vi vil bevare Cruz de Ferro i sin oprindelige tilstand, og minde alle om, at respekt for historien og spiritualiteten i Camino de Santiago ikke kan vige for særlige interesser., lyder det fra pilgrimsforeningerne. 

Jernkorset har efter sigende stået på sin plads siden 900-tallet, og pilgrimme har lige siden medtaget en lille sten fra deres hjemland, som de har båret på deres vej til Sankt Jakobs grav som symbol på synder, hvorefter de har lagt stenen ca 10 dages vandring fra Santiago, så de frie i sjælen kunne tage det sidste stykke mod apostlens grav.  

Nu er hele området omkring Jernkorset under forandring til både sorg og forargelse for mange pilgrimme verden over. Der er pt. mange artikler i spanske aviser om emnet, her et link til en galicisk avis: https://www.elcorreogallego.es/santiago/camino-santiago/2023/11/23/amantes-camino-denuncian-alteracion-cruz-ferro-94987606.html       


Her et foto fra 2011, hvor undertegnede selv står og kaster en lille sten i selskab med andre pilgrimme. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar