tirsdag den 16. maj 2023

Slut med gratis stokke i fly fra SdC ?

En læser af Jakobsvejen.dk mener, at der er gratis indtjekning af vandrestave/stokke i lufthavnen i Santiago de Compostela, fordi de ellers bliver taget af sikkerhedskontrollen.  Sådan har det været, men det er måske slut:  Historien er/var følgende: I Lufthavnen i Santiago vil sikkerhedskontrollen IKKE acceptere, at rejsende tager nogen former for vandrestokke med ind i flyene, og det uanset om de er spidse, ikke har nogen spids, eller hvordan de ellers ser ud. Almindelige gåstokke eller stokke udleveret på hospitaler godkendes. Om det er logisk og rigtigt - eller det modsatte, handler denne information ikke om. Men den meget resolutte afvisning af enhver form for vandrestok medførte, at lufthavnen indgik en aftale med alle flyselskaber om, at de indskrev vandrestokke som bagage uden ekstrabetaling af nogen art. Men denne aftale ser nu ud til nu at være slut. I et debatspor fra den 15. maj (altså i går) på den spanske hjemmeside www.gronze.com giver en pilgrim udtryk for, at han er blevet opkrævet gebyr (hos Ryan Air 35,99 Euro) for indskrivning af en vandrerstok. Og en anden pilgrim skriver, at det spanske flyselskab Vueling ligeledes har indført betaling. Du kan læse indlæggene om vandrestokke i fly fra Santiago de Compostela her:                                                                                   https://www.gronze.com/foros/camino-portugues/bastones-aeropuerto-santiago-compostela

Ingen kommentarer:

Send en kommentar