fredag den 3. marts 2023

Camino Aragones: Det nye pilgrimshit ?

Der slås pt. meget på tromme for Camino Aragones, der går fra toppen af Somportpasset til Puente la Reina og Camino Frances. Der går busser til toppen (1640 meter), hvorfra en del (mange spaniere) begynder deres tur, men det er også muligt at starte i Frankrig (eller for den sags skyld i Italien), idet Somportpasset (grænsen mellem Frankrig og Spanien) ligger som endestation på Via Tolosano, der begynder i Arles,  men som har forbindelse til Via Francigena og Rom - altså en gammel middelaldervej (pilgrimsruten) mellem Rom og Santiago de Compostela. En del pilgrimme begynder i den franske valfartsby Lourdes (ca 6 etaper fra Somportpasset), andre i Oloron Sainte Marie (2½ til 3 etaper fra toppen).

Jeg har gået ad Camino Aaragones to gange - senest for mindre end et år siden (læs eventuelt: http://www.jakobsvejen.dk/2022/05/camino-aaragones-9-dage-i-maj.html ) . Men nu kan jeg se på nettet samt høre fra andre europæiske veteranpilgrimme som undertegnede, at Camino Aragones ser ud til at blive forårets nye hit i Spanien. Der åbner et pilgrims-velkomstkontor her i marts i Canfranc-Estacion, der ligger i ca 1200 meters højde ca 7,5 km nede af bjergsiden efter Somportpasset, og som er en rigtig by med jernbanestation (fra 1928) og som andre byer i isolerede områder har fået færre og færre indbyggere i de senere år.  Caminoen er en af de satsninger, der skal fastholde nogle af beboerne og bymiljøet. 

Her et link til det nye Pilgrimskontor:    https://www.turismodearagon.com/2023/02/14/el-camino-de-santiago-frances-inaugura-el-servicio-de-acogida-al-peregrino/?fbclid=IwAR16lTCk6qje5q17h2sG0lpWk_ZsM-Cq7ZjI27W_RHJfVBVWtTUVCqIYV18

ca 4½ km efter Canfranc-Estacion ligger den oprindelige ( idag noget mindre by) Canfranc. Her er der i fjor åbnet et nyt dinativo-herberg (som jeg personligt kan anbefale) opkaldt efter den nye pilgrimstrends far, manden bag de gule pile, præsten Elias Valina. Senere på ruten efter den noget større by Jaca går man gennem bjerge med "spøgelsbyer/ruinbyer", hvor en pilgrimsforening i en af byerne har genopbygget et hus og lavet et herberg, mens en kommunistisk organisation et etape længere væk har genopbygget gamle huse til  et kombineret overnatnings- og "ølejr"-sted i en ruinby,  hvor de er eneste beboere. Med andre ord - end noget anderledes rute end de fleste caminoruter i Spanien.

Du kan læse mere om ruten på www.gronze.com https://www.gronze.com/camino-aragones - og her kan jeg anbefale, at du under hver etape trykker på "papegøjen-knappen" mærket Al Loro. Her finder du informationer om ruten, stederne du passerer, samt andre interessante informationer - også praktisk nyttige.

Og på toppen: Du skal være heldig, hvis du går over i sol. Det har jeg prøvet - fantastisk smukt. Men her et foto fra min tur i fjor, der viser det mest sandsynlig vejr (tåge, regn eller sne) i 1640 meters højde, hvor du går fra Frankrig og ind i Spanien:


PS: Da jeg i 2015 gik fra Arles til Logrono ( ca 1.000 km) gik jeg over passet i solskin og mødte andre på toppen - også to franske pilgrimme. I fjor var der fuldstændig øde - alt var lukket ned. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar