mandag den 5. december 2022

Nu også danske vinterpilgrimme

I november kom der 11.282 pilgrimme ind til Santiago, heraf var under 1 %, nemlig 79, danskere. Men det er, trods den lille procentdel ,  nyt at se så mange danske pilgrimme i november-statistikken fra Katedralen i Santiago. Til sammenligning kom der 432 danske pilgrimme til Santiago i oktober, og 678 danskere i september.

I går, søndag, kom der 226 pilgrimme ialt ind til katedralen i Santiago, så de mange små gader i centrum af Santiago ser ikke ud til at blive rygsækfri i denne vinter - tværtimod tyder alt på, at pilgrimstrenden nu også er blevet et vinterfænomen.

Men der er nogle få forskelle i profillen af sommer- og vinterpilgrimmene, der dog synes at være mindre end i tidligere år, hvor der var færre pilgrimme i november og indtil videre her i starten af december.  Mændene er - i modsætning til resten af året og i det samlede "årsregnskab"-  i flertal. Pilgrimme der går af ikke religiøse grunde er en større andel, og aldersgennemsnittet er faldende, omend forskellen mellem profillen på sommer og vinterpilgrimmen er væsentlig mindre end tidligere.

Knapt 1/5 af novemberpilgrimmene har gået langt, heraf 174 helt fra Le Puy ( 1.550 km), 169 fra Madrid og 1.606 fra Saint Jean Pied de Port. Knapt halvdelen af novemberpilgrimmene er spaniere, mens resten af "top-ti-nationerne" fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem USA, Italien, Portugal, Tyskland, Frankrig og som sædvanlig i de seneste små ti år om vinteren er der mange fra Korea.

Er du interesseret i at gå vinterpilgrimsvandring, kan du læse mere om åbne herberger m.m. her:

http://www.jakobsvejen.dk/2022/11/vinterabent-i-santiago.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar