torsdag den 30. januar 2020

Variante Espiritual - hvor mange kilometer ekstra ?

Den portugisiske Kystrute er inden for få år nærmest "eksploderet" i popularitet. Og nu er den lille "omvej" Variante Espiritual for mange blevet en del af ruten.
Hvor mange kilometer ekstra er der af Variante Espiritual ?, lyder spørgsmålet. Og svaret er ikke helt ligetil - for det afhænger af om turen op ad/eller langs Ulla floden foregår i båd eller til fods. Derfor en lidt længere forklaring.
Variante Espiritual er en lille rundtur fra Pontevedra mod havet og Ullaflodens udløb på ca 10.dagen af Kystruten fra Porto i Nordportugal. Ruten passerer klostret i Armenterira. Det er et nonnecistercienserkloster, hvor det er muligt at bo (men for nogle pilgrimme lidt dyrt) og deltage i tidebønnerne. Man kan også bo i et herberg (normale herbergspriser) i nærheden og besøge klostret. Herfra går turen til Ulla flodens udmunding ved Vilanova de Arousa, hvorfra den formelle sti går langs floden til Padron, hvor man igen er tilbage på Camino Portuguese. Men det er også muligt at købe billet til en stor gummibåd styret af Santiago (Ja, det hedder han), der tager en morgentur hele vejen op af Ulla Floden til Padron. I følge "legenden/overleveringerne" sejlede Apostlen Jakob et uvist antal år før sin henrettelse i Jerusalem, år 44, op af Ulla Floden for at missionere i Galicien. Der er ruiner af klostre, flere kirker og "Golgata-kopier" langs Ulla Floden. For et lille års tid siden tog undertegnede turen fra Porto Lufthavn langs kysten og videre af Variante Espiritual. Du kan læse min pilgrimsdagbog her:
http://www.jakobsvejen.dk/2019/04/caminho-portugues-da-costa-og-variante.html
Men tilbage til spørgsmålet: Hvor mange ekstra kilometer (dage) skal der tilbagelægges, hvis man vil tage turen af Variante Espiritual.
Først den traditionelle rute, der normalt klares på to etaper
a) Pontevedra - Caldas de Reis 21,1 kilometer.
b) Caldas de Reis - Padrón 18,6 kilometer
Altså i alt 39,7 km på to dage.
Variante Espiritual:
a) Pontevedra-Armenteira 21,4 km
b) Armenteira-Vilanova de Arousa 24,6 km
c) Vilanova de Arousa-Padron (officiel rute til fods) 36,7 km
I alt: 82,7 (over det dobbelte af den traditionelle rute) på 3 dage.
Men hvis du tager båden fra Vilanova de Arousa til Padron ser regnskabet anderledes ud. (Her ved afgang tidlig morgen den 4.april 2019) Båden går tidligt om morgenen og er inde tidlig formmiddag; og så bliver turen til fods ca 46 km til sammen de første to dage + de ca 2 km fra båden ind til Padron by, hvorfra du godt kan nå til Santiago på en dag (24½ km), hvis du vil. Men der er et MEN. Jeg har fra en frivillig på pilgrimskontoret i Santiago de Compostela hørt følgende: Hvis du ønsker et Compoestela (bevis for veludført pilgrimsfærd), når du ankommer til Santiago Katedralen, skal du have gået mindst de sidste 100 km før Santiago. Og har du taget båden er det ikke tilfældet, hvorefter du IKKE formelt kan få et Compostela, hedder det fra omtalte frivillige. Da jeg gik Caminho Portugues da Costa og Variante Espiritual i fjor fik jeg mit compostela i Santiago uden nogen snak, selvom det tydeligt fremgik af mit Credential (Pilgrimspas), at jeg havde taget båden. Og da jeg i forvejen har et utal af Compostela'er, havde jeg ikke haft de store problemer, hvis det var blevet mig nægtet ved denne lejlighed. Men - jeg har altså hørt, at - risikoen er der.

2 kommentarer:

  1. Dette med båten og compostella er et kjent problem som jeg som veileder har møtt i kontakt med pilegrimer. Jeg har vært i område men vi fant ikke båten og gikk. Jeg syntes kontoret i Santiago er vrange, det er båt på strekning til Nidaros også Jeg har Olavsbrev.

    SvarSlet
  2. Jeg lyst til å utfordre de.Tenker over saken

    SvarSlet