tirsdag den 14. januar 2020

Ændring: Pilgrimstræf, fredag den 6. marts på Frederiksberg

En mindre gruppe veteranpilgrimme arrangerer pilgrimstræf forår og efterår for såvel kommende pilgrimme som de mere erfarne.
Pilgrimssæsonen - forstået som den del af året, hvor der er flest pilgrimme på stierne - nærmer sig. Her på Jakobsvejen.dk ses det ikke mindst af en næsten eksplosiv stigning i antallet af besøg, men også på spørgsmål til jakobsvejen@gmail.com. For de pilgrimme, der synes, at det er givende at udveksle erfaringer med andre pilgrimme, er forårets pilgrimstræf måske en ide. Det er en mindre uformel gruppe veteranpilgrimme, primært med katolsk baggrund, der de seneste 5-6 år har mødtes til pilgrimstræf to gange årligt i Det storkøbenhavnske Område. Træffene er åbne for alle, uanset om man er katolik eller ej, hvilket også pilgrimme med forskellig baggrund; folkekirkelig, muslimsk, ikke-religiøse har gjort brug af. Det er skiftende katolske kirker, der har stillet lokaler til rådighed, hvilket også er tilfældet ved næste træf, der finder sted, Og den næste information er ændret i dag, onsdag, den 22. januar, ligesom den er ændret i overskriften. Pilfgrimstræffet er ikke, som der står her nedenunder:
fredag, den 6. marts i Sankt Therese Kirke, Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup,
Men er flyttet til Sankt Mariæ Kirke, Jens Jessens Vej 5, 2000 Frederiksberg. Her er der messe kl. 17.00 med efterfølgende pilgrimstræf i menighedssalen. Der kommer mere info her på www.jakobsvejen.dk , når tiden nærmer sig. Arangørerne vil stadig gerne have tilmeldinger, som anført nederst i artiklen.
Møderne har igennem årene fået en nogenlunde fast form. Man mødes til messetid i kirken. Efter messen fortsætter mødet i menighedssalen, hvor man plejer at have et lille oplæg om et pilgrimsemne, som f.eks Pilgrimsveje i Spanien eller andre steder; Min første pilgrimsfærd; eller Livet som frivillig på et herberg. Derefter er der på bedste pilgrimsvis fællesspisning og fri snak og erfaringsudveksling om alle mulige pilgrimsemner. Der er endnu ikke fastsat noget emne for det lille oplæg til næste pilgrimstræf, så har du en ide, eller noget du brænder for, kan du skrive her til www.jakobsvejen.dk på jakobsvejen@gmail.com, hvorefter din ide går videre til arrangørkredsen.
NB: Af hensyn til den praktiske planlægning (indkøb til fællesspisning) vil arrangørerne gerne have tilmeldinger fra dem, der kommer. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar