Camino de Portugues af Centralruten fra Lufthavnen i Porto til Santiago i "sneglefart" eller "gammelmandstempo" med smuttur til Finisterra - Muxia er en nogenlunde dækkende overskrift for min - formentlig - sidste pilgrimstur i år, 2025. Her lidt sammenskrivning i punkter:
1) Transport og pris: Fly ud, tirsdag den 16. september og hjem fra Porto, lørdag den 4. oktober med Brusssel air, pris med ret til bagage i bagagehylden over sædet (op til 10 kilo) inkl. vandrerstok, 2.042 kr. Alsa bus fra Santiago til Porto Lufthavn 23 Euro. Samlet forbrug i kontanter og på kort i 18 døgn plus lang hjemrejsedag ca 885 Euro. Ialt ca 9.080 danske kr. pr. person. Vi var to sammen under hele turen, så det er halvdelen af vores fælles forbrug.
2) Overnatning: Jeg gik med min yndlingspilgrim og vi havde oftest dobbeltværelse på blanding af hoteller, pensioner og herberger. Flere private herberger har værelser - nogle gange med eget bad og toilet, men langt fra altid. Men med adgang til fælles faciliteter, køkken, tøjvask m.m. Vi boede kun på traditionel sovesal 3 gange undervejs. (Det skal den samlede pris ses i forhold til).
3) Pilgrimme overalt: Jeg har aldrig gået på en Caminorute med så mange pilgrimme både for og bag, og jeg kunne forstå på andre pilgrimme, at det var nøjagtig det samme på kystruten fra Porto. Det betød, at vi ind imellem måtte ty til - for dyre - hoteller for at få en seng. Vi har aldrig set så meget rygsæktransport, som denne gang, og det var pilgrimme i alle aldre. Pensioner og hoteller "flød" i rygsække, rullekufferter m.m., men også entreen i diverse herberger bar præg af bagagetransport.
4) Korte etaper: Til de læsere, der ikke ved det: Underrtegnede er 76 år og langt fra i samme form, som for bare 4-5 år siden. Derfor blev etaperne væsentlig kortere end tidligere. Jeg (vi) bar selv vores rygsække, min er på knapt 10 kilo inkl. 1 liter vand, min yndlingspilgrim bærer ca 8 kilo inkl. vand.
5) Kirkelig betjening: Vores (mine) meget korte etaper betød, at vi næsten hver nat boede i mindre bysamfund, hvor der var mulighed for aftenmesse (ofte med pilgrimsvelsignelse), hvor vi mødte og havde fællesskab med andre pilgrimme. De eneste 3 aftner, hvor der ikke var messe i en kirke i nærheden var "på landet" i Portugal i Pedra Furade, hos Fernanda, samt i Rubiaes.
6) Lange eftermiddage: De korte etaper betød også, at vi ofte kom tidligt frem - før herberger/overnatningssteder havde indtjekning. Det gav ofte lidt lange eftermiddage, hvor vi gik ud og spiste pilgrimsmenu/menu del dia - eller lidt mere på sigthseeing end vi plejer.
Her pilgrimsdagbog fra dag til dag:
Tirsdag, den 16. september ( Sao Pedro de Rates - Pedra Furado ca 7 km) Fly: København-Brussel-Porto. Derefter taxa fra lufthavnen (ingen forudbestilling - pris ca 45 euro) til Sao Pedro de Rates med ankomst ved 14-tiden lokal tid, kort ophold i den historiske middelalderkirke, derefter 7 kms gang af Caminoen til Pedra Furada. Stien har her kun små meget moderate stigninger, en enkelt middelalderbro, små landsbyer, men som - i næsten hele Nordportugal - befæstede/(brolagte) stier, som er hårde ved fødderne. Vi indlogerede os hos Louis i Casa da Maria, hvor vi tidligere har boet. Louis kunne kende os og gav os vores eget værelse med bad og toilet. der er køkken og alle faciliteter på herberget, hvor vi mødte pilgrimme af forskellig nationalitet, herunder danske Mette og svenske Bengt, som vi spiste sammen med på den lille, men billige lokale restaurant om eftenen allerede kl. 18.00. Derefter direkte i seng efter lang rejsedag.
Onsdag, den 17. september: Pedra Furado - Barcelos ca 10 km +. Vi kunne godt mærke, at gårsdagen lange rejse sad i kroppen, så alle ideer om at gå til Casa Fernanda (ca 30 km i alt) blev hurtig glemt. Der var ingen rigtige kaffesteder før Barcelos, så det blev sen morgenkaffe og meget tidlig ankomst allerede om formiddagen. "Alle de gode/billige" overnatningssteder med undtagelse af Donativoherberget var allerede optaget. Og vil trængte til søvn, så vi indlogerede os på hotel, Dom Nuno, tæt på Franciskanerkirken - 62 euro, for et dobbeltværelse. For få år siden mellem 35 og 40 euro. Vi ringede bagefter til Fernanda, der har et "kultherberg" midt på næste dags etape til Ponte de Lima og reserverede plads..Vi gik i "folkekøkken" midt i middelalderbyen, hvor de har Bacalhua (tørret torsk) og urtolig god stemning. Vi snusede lidt rundt i middelalderbyen, gik til pilgrimsmesse hos Franciskanerne med lidt pilgrimskomsammen bagefter sammen med bl.a. svenske Bengt - lidt sent for os. Vi kom først i seng ved 21.30 - 22.00 tiden.
Torsdag, den 18. september: Barcelos - Casa de Fernanda ( ca 19 km). Det småregnede lidt, så på med regntøjet. Dagens etape fortsætter gennem en blanding af små landsbyer, langs landbrug, lidt småskove, og stadig mange brolagte stier. Der er en mindre stigning til Portela de Tamal ( små 200 meter), som giver lidt sved og mærkes i knæene. Men elller nem tur med en kaffepause undervejs. Casa de Fernanda ligger for sig selv ved indgangen til en lille landsbry og før den midre by Vitorino dos Piaes. Vi ankom ved ca 13. - 13,30 tiden - godt en time før åbning, men fik lov at sidde under halvtaget i gården. Fernanda var der ikke. Hun havde været alvorlig syg og gik senere på dagen lidt til og fra, men fik hjælp af Marcus samt et par yngre i køkkenet. Regnen stoppede om eftermiddagen, så regntøj kunne hænges til tørre. Fernanda kunne kende mig fra et tidligere besøg (og endda fortælle hvilken seng - jeg havde sovet i - uforståeligt) Hun var tydelig mærket af en behandlet kræftsygdom, men mente selv, at det gik bedre. Stedet lovprises af alle pilgrimme på grund af Fernanda Rodrigues fantastiske gæstfrihed og servicering af pilgrimme. Pris 35 euro for seng og fuld pension, med vand, vin, lidt eftermiddags-servering inden et kæmpe aftensmåltid, samt morgenmad. Hun har stort set fyldt hver dag, hvilket man godt kan forså. Vi (min medpilgrim og jeg) blev indlogeret på en tre -mandsstue, hvor der først ved 18-tiden flyttede en amerikansk kvindelig pilgrim ind til os. Vi havde selvstændig toilet og bad ( ren luksus).
Foto: Fernanda servere aftensmad for "sine pilgrimme"
Fredag, den 19. september: Casa de Fernando - Ponte de Lima -( ca 15 km ). Landskabet er uændret med spredt bebyggelse, lidt grønt, landbrug, hvor det meste af majshøsten er i hus, vinen er ikke i hus. Vi fortsætter med små etaper. Vi ved, at der er en messemulighed i Ponte de Lima om aftenen, så vi dropper forholdsvis hurtigt ideen om at fortsætte til et herberg ude på landet mellem Ponte de Lima og Rubias. Vi trisser lidt rundt i den gamle bydel, lige før den historiske, fanastisk flotte bro over Lima-floden, hvor der i dag kun er gående og cyklister. Vi prøver at spørge os for et par steder, men med værelsespriser på 75 euro for dobbeltværelser, spørger vi os selv: Skulle vi have bestilt i forvejen ? Vi ender i Casa de Travessa til 60 euro for et dobbeltværelse. Der er køkken og alle faciliteter, men inden salt, peber, olie eller andet, så ideen om hjemmemad opgives. Vi finder en lokal-restaurant lidt fra Centrum, der byder på menu del dia til 8 euro af rimelig høj kvalitet inkl. drikkevarer. Vi beslutter at bestille overnatning til dagen efter og ringer til Marlena i Rubias (Casa Ninho), og hun lover os to senge for os selv i et mindre værelse bag køkkenet i stuetagen på herberget, hvor undertegnede har sovet før. Derefter rundtur i Ponte de Lima, og senere aftenmesse i San Antonio, hvor vi igen møder andre pilgrimme.
Lørdag, 20 september: Ponte de Lima - Rubias ca 18 km. Først over den fantastiske bro forbi herberget og gennem en mindre skov/ planlage, lidt brolagte stier og kanten af en grøft, der tidligere har været lidt vanskelig for undertegnede efter regn. Men de seneste par dages småregn (og i øvrigt den eneste regn på samtlige etaper) har ikke gjort stien svær at gå på. Derefter en lang, visse steder temmmelig stejl stigning til Alto de Portela Grande de Labruja i ca 400 meters højde med "Pilgrimsdkors" tæt på toppen, hvor det - ligesom ved Jernkorset på Camino Frances - er blevet moderne at lægge en sten. Den stejle opstigning giver sved på panden og lidt ondt i kæene. Trods det tidlig ankomt til Marlena, hvor vi sætter os i solen og venter lidt på, at hun dukker op. Hun har travlt, men stedet er ualmindelig pilgrimsvenligt med gode udendørsarealer, mulighed for tøjvask, køkken med både the, småkager og andet snak, samt fælles aftensmad og selvbetjeningsmorgenmad - ialt 30 Euro pr. næse i to- sengs-dobbeltværelse med fælles bad og toilet.
Søndag, den 21. september: Rubiaes - Tui ca 19 km. Først en lille stigning (kun ca 125 m) mod Sao Bento da Porta Aberta og tidlig morgenkaffe med ristet brød. Derefter ned - og atter ned mod Valenca og grænsefloden Mino, og den lange bro til Spanien og Tui. Det første stykke i lidt blandet landskab, men hele tiden med udsigt og "undergange" af de store motorveje mod grænsen. Byen Valenca starter et par kilometer før, så de sidste 5-6 km foregår i bysamfund på begge siden af floden. På de sidste meter før grænsen samt på broen går der en lind strøm af spanske biler mod Portugal. Mange spaniere kører over grænsen og spiser søndagsmiddag, og ganske rigtig næsten intet har åbent i Tui, selvom det føles som om, at der er pilgrimme overalt. Det er billigere og bedre at spise ude på den anden side af floden. Vi har ikke bestilt overnatning og det kniber (alt optaget). Vi ringer til Albergue San Clemente, hvor en kvinde siger, at der er plads. MEN da vi ankommer står der fuld optaget og hun er nærmest iriteret på os (sælgers marked). Vi går på dyrt hotel, Hotel Colon; (70 euro for et dobbeltværelse). Stort set alle restauranter har lukket, så vi ender på et - ikke særligt spændende - pizzaria, går til sen søndagaftenmesse og i seng. Måske skal vi til at forudbestelle overnatning. Øv !
Mandag, den 22. september: Tui - O Porrino ca 16 km. "Vi sover over os" og vågner først ved 8.30 tiden. Vi er tydeligt i Spanien, der har dansk tid. I Portugal ville klokken være 7,30. En større forskel mere - bilisterne kører væsentligt mere hensynsfuldt end i Portugal og stopper ved fodgængerovergange. Og antallet af pilgrimme er nu nærmest eksploderet. Der er pilgrimme overalt og flere steder på stien går vi i gåsegang. Det spanske politi har stillet sig op på Caminoen ved middelalderbroen over Louro-floden og stempler pilgrimspas og deler foldere ud (sikkerhed på Caminoen).
Stierne er nu ikke længere brolagte, men ofte med hård jord, sand - væsentlig bedre for gamle føder. Første kaffebar i Ribadelouro efter ca 7 km er fyldt af lange pilgrimskøer. Vi ved af erfaring, at der kommer en kaffebar mere få hundrede meter efter, og her er der mere fremkommeligt. Vi ringer til Fernando i Hostal Maracaibo, hvor jeg før har overnattett, 50 euro for et dobbeltværelse. Kort efter Ribadelouro deler stien sig i en kortere tur gennem et industrikvarter og en noget længere tur gennem grønt område med pæne stigninger. Vi vælger den korte vej og kommer til O Porrino lidt efter kl. 12. Vi indlogerer os, går på møntvaskeri og spiser glimrende menu del dia på en restaurant i hovedgaden. Aftenmesse med bl.a. "meget stor pilgrimsgruppe".
Tirsdag, den 23. september: O Porrino - Rendondela ca 16 km. Først en fin sti langs Louro-floden til Rua, derefter en lidt stejl, men ikke lang, stigning til et Santiago Kapel og ned mod Vigo-floden, hvor den portugiske kystrute smelter sammen med centralruten. Flot vejr og flot tur. Altså endnu flere pilgrimme. Vi har ved morgenkaffen ringet til et herberg, vi kender godt, Casa de Herba, hvor de nu tager 45 euro for et dobbeltværelse med delt bad og toilet. Men vi ved af erfaring, at køkkenfaciliteter er helt ok, så vi beslutter på forhånd at spise "hjemme". Byen har flere gode supermarkeder. Der er pilgrimsmesse i byen med rigtig mange pilgrimme.
Onsdag, den 24. september: Rendondela - Pontevedra ca 20 km. Vi tager hul på en af de flotteste etaper på denne side af den spanske grænse. Ruten er inden for det seneste år forlænget på strækingen før Arcada, hvor man tidligere gik ca 3 km ad N-vej nummer 550. (hvor meget, stien er forlænget ved jeg ikke, men mit skud: et par km og en stor stigning op mod "bjerget"/toppen af Oteiro Grande). Jeg overvejede at gå den "gamle vej", men min medpilgrim fik mig på andre tanker, og det fortrød vi ikke. Vel ! Vi pustede en del på vejen op, men præmien - den flotteste udsigt over Rio de Vigo, der reelt er en stor sø på dette stykke, var hele turen værd.
På vejen op møder vi danske Pernille, der går alene, og som vi støder ind i flere gange de kommende dage. Kaffepause i Arcada og videre over den smukke middelalderbro og små biveje rundt om lokale småveje resten af vejen til Pontevedra, hvor det "officelle" herberg ligger en kilometer før byen. Vi fortsætter helt ind til mideelalderbyen og forbi byen vartegn kirken "Virgin Peregrina", hvor der er mange besøgende og pilgrimsmesse hver aften. Vi har - klog af skade - ringet aftenen før til Casa Sara, hvor vi har fået værelse med delt bad og toilet og adgang til "en slags minikøkken" til 45 euro. En fantastisk by med smukke kirker og huse. Der er mange turister (herunder pilgrimme) - flere får vi en snak med. Vi spiser menu del dia ude, går i kirke og får lidt ost og rødvin "hjemme" om aftenen.
Torsdag, den 25. september: Pontevedra - Caldas de Reis ca 21 km: En etape, som vi ikke har gået siden 2016, da vi for 3½ år siden gik ad Camino Portugues-kystruten, tog vi "omvejen" via Variante Spiritual, og ramte først centralruten igen i Padron. Vi kunne intet huske fra ruten, men vi havde stadig flot vejr, så ingen bekymringer. Mange steder er stien renoveret, går gennem gørne områder og har en meget "gammelmandsvenlig" belægning. Stort set ingen stigninger, så meget let dag med tidlig ankomst til Caldas de Reis, hvor vi fik eget værelse på 3. sal i herberget Timonel til 30 euro, lige før floden ind i byen. Herberget er kæmpestort og var mere end fyldt. Vi delte et bad og toilet med rigtig mange pilgrimme. Der var et velfungerende køkken på hver etage, så vi købte ind og spiste forholdsvis tidligt "hjemme". Derefter rundtur i byen med de "varme romerske kilder" , og næsten uendelig mange turister og pilgrimme. Vi snakker med "kendte" undervejs. Tilbage efter pilgrimsmessen var der røg i køkkenet og en ubeskrivelig larm. 6 - ikke helt almindelige yngre mandlige beboere - var flytet ind. De røg cigartter alle steder, ovnen i køkkenet røg også (eller rettere stank). Der var tryk på, men de unge mænd virkede uden for terapotisk rækkevidde (påvirket af alkohol eller andet). Og da, vi boede længst fra dem, (der var yderligere fire værelser på gangen) gik vi tidligt i seng og håbede på det bedste. Vi fik ikke sovet meget før et godt stykke over midnat.
Fredag, den 26. september: Caldas de Reis - Convento de Herbon ca 20 km: Forholdsvis nem vej af blandede stier og små veje - en del asfalt. Vi var lidt påvirkede af nattens hændelser og følte os ikke helt udhvilet. Af vidt forskellige grunde havde vi aldrig overnattet/besøgt Franciskanerklostret i Herbon, hvor der er Donativoherberg uden pladsbestilling. Enten havde herberget været lukket eller også optaget af konferencer de gange, hvor vi havde forsøgt os. Vi ankom allerede ved 12,30 tiden og var blandt de første. Herberget åbner først kl. 15.00, så vi sad længe i parken udenfor sammen med andre pilgrimme. Danske Pernille dukkede også op, ligesom vi mødte andre "kendte" pilgrimme. Klostreret er kæmpestort, og virkede lidt spøgelsesagtig. Der er - tydelig - mange sovesale og gæsteområder. Vi så en stor skoleklasse ankomme til en anden del af klostret. Men vi så ingen munke. Vi blev indlogeret i god ro og orden, og der blev plads til alle. Vi kunne forstå, at de dagen før vores ankomst havde måttet afvise nogle pilgrimme. Herberget er velindrettet med små sovekabiner med plads til to i under/overkøje.
Der var eftermiddagsmesse med to - langt fra unge - franciskanere, og meget mere så vi ikke til munkene. En slags (ansat) vicevært fortalte efter messen om klostret og de grønne "padronpebber" , der stammer herfra. Vi var lidt trætte ovenpå i går, så vi lagde os om eftermiddagen til fællespisningen om aftenen, der var festlig og fornøjelig.
Lørdag, den 27. september: Convento de Herbon - Teo ca 14 km: Vi havde allerede i går måttet konstatere, at det ville blive svært at finde en overnatning i Santiago lørdag til søndag til under 100 Euro for 2. Så vi ringede til vores lille "sædvanlige" pension, der havde plads til os søndag til mandag til 70 euro. Der kommer pt omkring 4.000 pilgrimme ind til Santiago om dagen, så der er trængsel. Vi valgte derfor kun at gå til det kommunale herberg i Teo ca 14 km før Santiago. Der var tidligere køkken, spartanske, men rimelige forhold. Vi gik primært i buer rundt om store N-veje og motorveje mod Santiago. Vi er tydeligt tæt på byen. Vi ankom til Teo lidt før åbningstid og satte os til at vente - udenfor stod der flere rygsække med bagagetransport-mærkater på. Også her er egen rygsæk blevet et særsyn. Køkkenet var lukket, men den unge vært gav os vores eget "lidt lukkede hjørne" på sovesalen med over og underkøje, samt en bænk til tøj. 10 Euro pr. næse. Vi gik ud at spise midt på dagen og havde en lidt lang eftermiddag, da det begyndte at regne.
Søndag, den 28. september: Teo - Santiago ca 14 km: Vi gik fortsat i buer rundt om hovedveje og motorveje ad delvis grønne stier, og vi ankom tidligt, ca kl. 11.00 til Santigo. Vi blev - nok en gang - fotograferet på plasdsen foran katedralen, mødte igen danske Pernille og fik en pilgrimssnak, og gik til vores lille pension tæt på Pilgrimskontoret, hvor vi blev "budt velkommen hjem". Det gentog sig ude på pilgrimsgaden, Rua das Carretas, hvor den engelsk/philipinske præst, Don Manuel, bød os velkommen hjem, gav os en velsignelse, da han var på vej på ferie. Don Manuel (eller father Many, som amerikanerne kalder ham) tager sig af de engelsksprogede pilgrimme, holder daglige meget velbesøgte messer på engelsk. Vi fortsatte til Katedralen, hvor køen til 13.00 messen var så lang, at vi måtte konstatere, at der ikke blev plads til os. Vi beslutter at vente og går ud for at spise søndagsmenu på vores "nye" restaurant, da vores stamsted gennem 30 år lige er lukket ned, fordi "kromutter" Maria er blevet for "gammel", som hun selv siger. Derefter på rundtur i den gamle bydel. Aftenpilgrimsmesse kl. 19.00, lidt "tidlig" natmad/ostetapas med andre pilgrimme og i seng.
Mandag, den 29. september: Bus til Fisterra og lille gå tur til og fra Verdens ende/fyrtårnet/ 0-kilometer-stenen - ca 6½ km: Vi havde været to dage længere om at nå Santiago end vi havde regnet med hjemmefra, så nu er alle ideer om at gå videre til Muxia-Fisterra droppet. Nu er planen at tage bus til Fisterra, overnatte, og fortsætte til fods ad Caminoen til Muxia langs kysten. Vi fandt et lille herberg oppe på bakken, O Encontro, 45 Euro for et dobbeltværelse med adgang til minikøkken. Vi spiste ude, gik til Finistera og retur, mødte igen danske Pernille, der nu havde fået selskab af sin mand fra Danmark. Retur til byen og meget smuk aftenmesse/pilgrimsmesse kl. 18.00, lidt natmad "hjemme og i seng.
Tirsdag, den 30 september: Fisterra - Muxia ca 28 km: Vi gik ud, da det blev lyst ved 8 tiden, mødte få andre pilgrimme, der gik samme vej. Det første stykke med havet på venstre side er fantastisk flot - Ja hele turen mellem Fisterra og Muxia er helt anderledes end resten af "Caminoerne" i Spanien. Det går pænt op og ned det meste af tiden med træer, flotte udsigter men - stort set - ingen pausesteder undervejs. Hvor mange højdemeter, der er på hele turen, ved jeg IKKE, men mit gæt er 600 til 700 meter. Da vi- midtvejs - når til Lires, har vi en plan om overnatning. Vi har først fly hjem fra Porto, den 4. oktober. Men Lires er "lidt kedelig", synes vi. Vi holder en halv times kaffepause, bruger en halv time på at finde natlogi, men ingen særlig tillokkende tilbud. Så vi beslutter at fortsætte turen, med den rimelig anstrengende med flotte tur op mod Alto Facho de Lourido knapt 300 (højde) meter oppe. Der er i kaffebar Morquintian godt 100 (højde) meter før , men jeg er ikke god til pauser på vejen op, så vi fortsætter til Muxia uden pauser. Fantastisk flot indgang med hvide strande , klipper og mest pæne huse.
Vi ankommer ved 16- tiden ; og indlogerer os 2 nætter i Albergue Muxia Mare - dobbeltværelse med delt toilet/bad og lille køkken/spisestue - 39 euro pr. nat. Vi spiser hjemme begge dage, besøger og går til pilgrimmesse i Mariakirken på klippespidsen og går ture langs strand, samt klipper. Vi er "sommerturister"nu.
Torsdag, den 2. oktober. Bus til Santaigo og to nætter her, derefter lørdag, den 4. oktober, Alsabus til Porto Lufthavn og hjem til København via Brussel/Bruxelles med Brussel air. På hele turen kom der dagligt ca 4.000 pilgrimme til pilgrimskontoret i Santiago og bad om et compostela. Hvor mange - der lige som undertegnede - ikke "stempler ind", fordi skuffen er fuld af compostela'er derhjemme, ved jeg ikke. Men såvel Camino Portugues, som Santiago vrimlede med pilgrimme.
