Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port melder om 10 % færre pilgrimme i år i forhold til i fjor, og et endnu større fald i forhold til 2023. MEN der er stadig mange pilgrimme i Saint Jean Pied de Port og på Camino Frances.
Saint Jean Pied de Port er for mange pilgrimme startbyen på deres vej til Santiago de Compostella ad Camino Frances. Mens det for andre - der alene har gået i Frankrig, ofte fra Le Puy en Velay - er slutbyen. I de første 7 måneder af i år har i alt 32.487 meldt sig på pilgrimskontoret, mere end halvdelen 17.587 har gået mod Santiago de Compostela, viser pilgrimstallene fra Katedralen i Santiago. Og i 2024 kunne pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port fortælle, at de havde haft besøg af over 35.000 pilgrimme, året før, 2023 var der over 34.000, så der er sket et fald i år i forhold til de seneste år, hvor flere og flere pilgrimme har meldt om "kampen om en seng". Der er stadig mange på Camino Frances, men på de første mange kilometer er der altså nu lidt færre end i de allerseneste år, og det burde betyde, at "kampen om en seng" mindskes.
Til sammenligning: De første 7 måneder af i år har 91.000 først begyndt deres pilgrimsfærd i Sarria ca 120 kilometer før Santiago. Det er langt over halvdelen af de knapt 140.000 pilgrimme der oplyser, at de er gået ind i Santiago i år ad Camino Frances. Ialt er det samlede antal Santiagopilgrimme i år oppe på over 300.000, og det ser stærkt ud til, at den halve million Santiagpilgrimme på et år for første gang i historien sker her i 2025. Så samlet flere pilgrimme fordelt på flere ruter, men færre på de første mange kilometer af den mest benyttede rute, Camino Frances.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar