Undertegnede er måske - eller ikke bare måske - for tidligt ude, men har du en ide om en pilgrimsvandring i september næste år, er de i Assisi begyndt på at forberede fejringen af Frans af Assisis sidste rejse for 800 år siden tilbage til Assisi, hvor han døde forholdsvis kort tid efter, den 3 oktober 2026. Der bliver sikkert trængsel - både på pilgrimsstierne, La via de Francisco, fra la Verna til Assisi, og på stien fra Rom til Asssisi, men også i fodsporene - eller rettere hestesporene - for de ryttere, der blev sendt fra Assisi for at hente Franz "hjem", inden han døde.
Du kan læse om ruten for Frans sidste rejse (på engelsk) her: https://www.visit-assisi.it/en/festivals-and-traditions/events-and-festivals/satriano-cavalcade/
Og næste år vil en flok ryttere, samt gående pilgrimme, gentage nøjagtig den samme rute.
Du kan læse en af mine lidt ældre pilgrimsdagbøger La Verna - Assisi (ruten er ikke ændret siden) her: http://www.jakobsvejen.dk/2019/10/via-di-francesco-190-km-pa-9-dage.html
Og Anton Pombo på den spanske hjemmeside www.gronze.com har lagt en forholdsvis ny guide, men den modsatte vej fra Rom til Assisi og videre til La Verna med overnatningslister ud her:
https://www.gronze.com/camino-san-francesco
Så det er muligt at gå til Assisi ad 3 "pilgrimsveje" - nye som gamle - for at mindes Frans' dødsdag for 800 år siden.
Her et foto af Katedralen i Assisi set fra pilgrimsstien La Via de Francisco med indgang til Assisi fra Valfabbrica.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar